Klimaks

Måske sidder du lige nu og overvejer, hvor du ikke skal rejse hen til sommer. Dels i tiltagende panik over endnu en minus-sommer og dels over sammenhængen mellem den påtænkte rejse og den efterfølgende tiltagende udslettelse af rejsemålet.

Ting hænger sammen – vejret bliver mere og mere utåleligt og vi får større og større trang til at komme væk fra det. En selvforstærkende spiral på flere planer.

Og det er fuldt forståeligt, at mennesker føler trang til at melde sig ud af problemerne og ind i eget liv her og nu, fordi det er den sikre løsning i øjeblikket. Ét liv at få det bedst mulige ud af.

Fravalgene skaber et mærkværdigt limbo mellem afsavn og idioti. Hvorfor være den dumme, der sidder bleghvid tilbage i det grågrå blæsevejr, mens venner og familie poster fotos af badestrande og en påklædning, der uomtvisteligt tyder på menneskevenlige temperaturer. Hvorfor spise vandtung danbo, når selvsamme venner og familie poster billeder fra Andalusien – udsøgte håndværksoste modnet i tør (og det tåler gentagelse) tør luft. Hvorfor, hvorfor, hvorfor.

Man kan spørge sig selv i det uendelige. Hvorfor betale godt 800 kr. for at køre i tog til København, når man kan flyve til Solkysten for ganske få ekstra kroner. Hvorfor ikke få mest muligt ud af sit eget liv; hvorfor ikke købe de billigste industrielle dagligvarer og få de ekstra kroner til varmen frigjort. Hvorfor, hvorfor, hvorfor, og hvem takker én for at lide afsavn i forhold til vennekredsen og familien. Er der overhovedet nogen, som takker én?

Nej, er det klare svar. Ingen takker dig for dine valg. Ingen beder dig om dem, ingen forventer dem, og ingen takker dig for dem.

Der er ingen glorie, ingen fritagelse for Karmaklovnen, intet isbjørneskind foran den gasfyrede pejs, ingen sætning i dronningens nytårstale, intet støbt håndaftryk, intet vennesælt sommerhus, intet morsomt talkshow (hvis det findes), ingen hæder, ingen ære, ingenting.

Du får ingenting ud af at udvise omtanke i dine daglige, ugentlige, månedlige og årlige valg. Du kan ikke engang tillade dig at strejfe følelsen af at være bedre end andre, for de andre har det bedre end dig, mens de sidder der på en fortorvscafé og ikke-fryser. Selvfedhed giver ingen varme.

Der er heller ingen vægtskål, som tipper eller holder balance alt efter indtaget af oksekød kontra oversøisk rejseaktivitet. Ingen konto som opgøres af et guddommeligt system, intet ekstremt skattetræk for at forøge de samfundsmæssige omkostninger, ingen sort plet i panden, intet navnetræk på det eksporterede plastaffald eller spedalske lemmer at skjule. Der er ingen personlige konsekvenser ved at tilhøre forbrugseliten, der er kun en umiddelbar gevinst i form af egen tilfredshed med udnyttelsen af mulighederne. Et helt grundlæggende menneskeligt træk.

Også de mest stålsatte benægtere af årtiers forudsigelser om klimaforandringer vil opleve fugt i fundamentet, blæst, afsmeltning og nedsmeltning af det velkendte. Politisk vil ingen risikere deres næste valgperiode ved at foreslå eller gennemføre indgreb, som ikke er fuldt finansierede eller skaber en form for vækstmarked på derouten. Der er ingen tilstrækkelig indsats, ingen overordnet ansvarlighed eller vilje til at sige og gøre det upopulære. Ikke noget der rækker til lejligheden.

Der er kun os. Til at købe mindre, forbruge mindre og genbruge mere. I en uperfekt verden kan perfektion vanskeligt skabes, men hver eneste velovervejede handling tæller – vi er en del af summen, og den sum øges, fordi mennesker præger hinanden.

Men hvad får jeg ud af det, tænker du måske, der var ikke rigtigt nogen ydre gevinst at spore i ovenstående. Kun umiddelbart afsavn. Og forandringer er nemmere at skabe, hvis der er en personlig gevinst.
Gevinsterne er indre – fornemmelsen af medmenneskeligt fællesskab; noget vi ellers bevæger os væk fra disse år. Den tiltagende afmagt krakelerer, fordi handling fortrænger magtesløshed, og endelig indfinder sig en højere grad af frihed, fordi det økonomiske forventningspres også følger købsmønsteret.

Lykkerusen i køb er kortvarig – som uansvarlig miljøpolitik
Lone

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.

3 svar til Klimaks

  1. Pingback: Flyrejser og hvorfor gør vi ikke noget? – Slowliving.dk

  2. At forsøge at træffe de rigtige valg, uden anden gevinst en en renere samvittighed, er ikke altid let. Det er så rigtigt formuleret i dit indlæg. At være en miljøhelt og kun vide det indeni… og få sort samvittighed når man fristes (og giver efter). Ak ja. Elskede Morgentalers bandbulle! Og indrømmer at jeg slet ikke er lige så ren i spyttet som han er. Men de mange små skridt, de ændrede mønstre, bevidstheden… det spreder sig! Jeg kan se det i min omgangskreds, i kommunens nye affaldssortering, hos mine gamle forældre … nu mangler vi så bare at magthaverne ser det – og handler derefter!

  3. Lene Elmer siger:

    Jo Jeg vælger at TRO, for det giver mening i galskaben, at der er et guddommeligt system med en konto der afhænger af dine handlinger. At undlade at slå dyr ihjel for at få mad, når der er andre muligheder, giver plus på kontoen. Eksempelvis siges det at mishandlingen af vores fæller grisene svarer til trafikulykker/trafikdrab. Troen på karma klovnen:-) Ikke så tosset. Den 29/04/2018 00.16 skrev “Beretninger fra et autentisk landbrug” :

    > Lone Landmand posted: ” Måske sidder du lige nu og overvejer, hvor du ikke > skal rejse hen til sommer. Dels i tiltagende panik over endnu en > minus-sommer og dels over sammenhængen mellem den påtænkte rejse og den > efterfølgende tiltagende udslettelse af rejsemålet. Ting hæn” >

Der er lukket for kommentarer.