Sort sol. Næsten

Vi har længe drømt om, at det skulle lykkes. Ventet og håbet og ventet og håbet. Og ventet.

I de 24 år, jeg har boet her på gården, er det ikke sket i foråret før. Nu.

Der er kommet stær. Eller stære er det faktisk, men ingen bryder sig om nogen, der praler uhæmmet, så lad os bare nøjes med stær.

3 morgener i træk har der været en besynderlig ny kvidren fra toppen af det ældgamle pæretræ vekslende til at komme fra toppen af de dansende birkegrene.

Og jo da, selvfølgelig har vi haft flokke af stære, når blåbærrene eller kirsebærrene var splitsekunder fra at være modne, og vi skulle til at nyde dem hæmningsløst, men vi har endnu ikke haft den eksotiske fløjten og evindelige knevren fra ynglende stærepar henover sommeren.

Det er givetvis et lille skridt for fuglene, men for menneskeheden her på gården er det et gigantisk!
Tænk engang, forbipasserende stære har set omgivelserne an og vurderet dem til at være brugbare. Især den flinke fuglekassemands indflytningsklare stærekasser må have lokket.

Dansk Ornitologisk Forenings side står følgende: “Stæren er blandt de arter, som har været udsat for størst tilbagegang i Danmark gennem de senere år. Alene i perioden 1976-2005 er bestanden blevet halveret. Denne negative udvikling skyldes primært, at det samlede areal med kreaturafgræsning er blevet konstant reduceret, ikke mindst som følge af omlægning fra kvægbrug til korndyrkning.”

Måske har stærene også lagt mærke til kreaturerne og de fine kokasser med insekter. Måske har de lagt mærke til, at her er kommet græsmarker med opstigende stankelbenslarver. Måske vil der komme flere og flere stære med tiden.

Måske er det helt slut med kirsebær.

Så spiser vi noget andet og glæder os over fuglelivet
Lone

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.

Et svar til Sort sol. Næsten

  1. Helle siger:

    Så fint. Der er ikke meget, der overgår stæreknevren.

Der er lukket for kommentarer.