Brandbygegaard live – vi arbejder videre på begivenheden

I går var vi til møde med de flinke mennesker fra Odder Little Culture Club for at planlægge videre – ét er at aftale og annoncere en musik/mad-begivenhed, noget andet er at få det hele til at fungere for gæsterne og de øvrige deltagere.

Så det handlede mødet om. Alt det nødvendige men ikke særligt festlige; leje af lyd- og lysudstyr, borde-bænksæt, service, ampereforventninger, bar-meter-behov, toiletvogne, madlogistik, forplejning af musikere og backstageforhold (stuehus), klargøring og oprydning blandt andet.

Der er godt 5 uger til forsommerens smukkeste halbal, men de skal disponeres og anvendes fornuftigt, så vi får ordnet det vigtige forårsarbejde på gården med samtidig udredning af musikfestivalopgaver.

Jyllands-Posten har skrevet om Pinsesøndags arrangement, og du kan læse artiklen lige her:
https://jyllands-posten.dk/aarhus/odder/ECE10494988/musikken-og-maaltidet-fejres-i-en-oekologisk-lade-ved-odder/

Hvis du vil invitere din bedste ven, nabo, svigermor (jo da), skorstensfejer, babysitter eller andre, som kun kan blive glade af musik, der smyger sig om sjælen, stemning der bliver i hjerterytmen, madglæde og håndbrygget fadøl i stride strømme, finder du billetlugen her:
https://www.yourticket.dk/arrangementer/1079/olcc%E2%80%93brandbygegrd-live/7ae13a50-329d-11e8-84b6-00505696622c/

Kultur til mennesker, skabt af mennesker. Det er os.
Lone

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.

4 svar til Brandbygegaard live – vi arbejder videre på begivenheden

  1. Rikke siger:

    Accepterer man kort-betaling i baren?

Der er lukket for kommentarer.