Årets frie fugl

I går var en fin dag både på landet og i byen. Det kunne også have været en fin arbejdsdag, men en invitation til prisuddeling i København gjorde, at jeg tog toget østpå og skulkede fra oprydningen i køkkenhaven. Hver ting til sin tid.

Prisen blev givet af foreningen Frie Fugle, og selvom pengene falder på et fugtigt sted, er det dog den store ære, som virkelig har betydning.

En anerkendelse der modtages med megen taknemmelighed.

Begivenheden fandt sted i tårnværelset i Absalons kirke, og der blev uddelt 5 årspriser gående fra 2013-1017. Et opsamlingsheat med andre ord i en dejlig positiv stemning og i et smukt aprillys.

De 4 årspriser gik til Søris, ejeren og initiativtageren til Folkehuset Absalon, reparationsværkstedet i Nødebo og projektet Cykling uden alder.

Den 5. årspris gik hertil, og Alice Olsen fra foreningen holdt en smuk overrækkelsestale med mange hjertevarmende ord, som ikke kan gengives. Kogt helt ned hed det i indstillingen: Du tildeles prisen: 13 ører alt iberegnet, samt Storm P. tegningen af den, der går egne veje.
Dette i kraft at det markante aftryk som du sætter og har sat på modstanden mod konventionel landbrug, specielt din modstand mod landets svineindustri og forsøgene på at afhjælpe dyrenes lidelser, samt for din utrættelige kamp for at forbedre ‘mad’-forståelsen og en fair produktionsform.

Det var på alle måder en fin dag og et varigt minde
Lone

P.S. Fotos er taget af Anders Victor Petersen

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.

7 svar til Årets frie fugl

  1. Vibeke Persson siger:

    Velfortjent! Du gør en forskel. Tak for det og stort til lykke! 😊🌸
    Forårshilsener fra Vibeke

  2. Kirsten siger:

    Stort tillykke og tak for dit store oplysningsarbejde”med humor”

  3. carsten nordholt siger:

    stort og velfortjent TILLYKKE!!

  4. Trine Lesemann Amstrup siger:

    Stort hjerteligt tillykke! 🙂

  5. lene siger:

    Hjertelig til lykke!
    Det er så inderligt fortjent

  6. Anette Hansen siger:

    Stort tillykke – det er så velfortjent!

  7. Anita siger:

    Kæmpe stort tillykke til dig. Det er så velfortjent. Tusind tak for dig og Søren Sørøver 🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s