“Det man spiser….” fremskredent skrivearbejde

Der har manglet lidt ro på både ydersiden og indersiden af hovedet, selvom det er den tid på året, hvor der formodes at være fred til skrivearbejde.

Der er bare en del andre opgaver, man også kan fravælge imellem.

Så det har strakt sig over en længere periode end forventet, men ikke desto mindre blev selve teksten til børne- og ungdomsbogen om krop, mad, fødevarer, husdyr og valgmuligheder m.m. færdig i går.

Nu skal indholdet bare genlæses og gennemskrives nogle gange, før dokumentet kan sendes videre til illustratoren og blive til synligt indhold.

Imens fortsættes her med sidste del af projektet – en række indbydende opskrifter på ordentlig mad, som skal gøre værket til en brugsbog og ikke kun en reolbog.

Det står ganske klart, at det mest enkle i verden – at spise – i vores tid er umådelig kompliceret at forstå konsekvenserne af. Både når det kommer til påvirkning af egen organisme og af andres. Så i løbet af skriveprocessen har det været nødvendigt at ændre den forventede målgruppe, for at bogen skulle gøre en forskel for læseren og ikke blive for simpel i ordvalg og forklaringer. Tanken er, at bogen vil henvende sig til mennesker fra 13 år og opefter. Sørøveren mener, at den også bliver fin for voksne, der gerne vil underholdes med illustrationer i stedet for den kedelige, rene tekst, som Mad vs. Fødevarer holder sig til. Vi får se.

Med håb om fremtiden
Lone

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.