Forårstegn

De første tegn, på at vinterperioden får en ende, er begyndt at vise sig.

Og har du ikke selv set det endnu, bør du vide, at årets første erantis blomstrer. En lille gul klat liv med stramt kravetøj for enden af en meget kort stængel omme på gårdspladsen.

Vintergækkerne pibler op langs husmuren, hvor temperaturen er en smule mere tålelig, og hvis ænder og gæs ikke træder alt ned med deres store flade futteraler, har planterne en chance for snart at bimle med klokkerne.

Så er der lyset. Har du lagt mærke til lyset? Det er ved at vende tilbage. For 3 uger siden skulle aftenfodringen indledes senest kl. 15.15, for at nå alle og inddrivning af fjerkræet for natten. Nu er det en time senere, og der er god tid.

Småfuglene pipper og uglerne tuder. De fleste aftener er der en ugle helt tæt på og én længere væk, måske i mosen, engen eller skoven. De skiftes til at sige noget, som kun ugler forstår.

Men vi forstår, at der er forår på vej
Lone

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.

2 svar til Forårstegn

  1. Nana siger:

    Du kan tro at jeg har set både erantis, vintergækker og, ikke mindst, det tiltagende lys. Og fuglene har jeg også hørt 🙂 Det er smukke ord du skriver og et smukt billede du viser!
    Hilsner fra Nana

  2. Ole Christensen siger:

    En smuk og poetisk forårshilsen fra Lone

Der er lukket for kommentarer.