Nye græsgange

Der har været flyttedag øst for gården. Derude hvor solen står op.

Uanset om den kan ses eller ej.

For nogle dage siden blev hegnet åbnet, så de tre hvide får kunne komme ind i nabofolden, der har stået forladt sommeren over.

Bunden blev klippet i juli, så græsdækket er lavt og tæt nu.

Den fold, fårene gik ud af, blev åbnet ind mod de tre kreaturer. Efter nogle dages betænkningstid krydsede de den usynlige linje og flyttede ind i eks-Fåreland.

Der står tidselstænglerne stadig højt sammen med en del forskellige planter.

Og så vil jeg lige fortælle dig om fremgang – fordi fremgang af den bæredygtige slags er opmuntrende.

Jeg kan love dig for, at jeg kan bære nu. Med venstre arm og hånd. Spande med foder, kander med vand, hundredvis af flasker til vintapning, æbler i kasser o.s.v.
For et par uger siden kunne jeg ikke knappe et par bukser eller trykke tandpasta ud af tuben, nu kan jeg både knappe op og i og tømme en tube i ét hug, hvis det skal være. Jeg kan spise med kniv og gaffel og ramme rimelig præcist, skrive i velkendt tempo, klø et får under øret og fotografere det samtidig samt sætte en rottefælde – det er nødvendigt på landet – uden at komme til at ligne et vaffeljern.

Alle hilsner, fortællinger, tanker og ønsker har været sjælevarmende og af stor, varig betydning her. Tak.

Træningen fortsætter, og der er arbejde nok at øve sig på
Lone

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.

13 svar til Nye græsgange

  1. Jørgen Jørgensen siger:

    VIRKELIG SKØNT og BEFRIENDE at høre at dit helbred nu har fået det så meget bedre og at det går så hurtigt fremad med din genoptræning 👍😋
    Pøj, pøj med at blive helt rask 🌞
    Også tusind tak for dine/jeres daglige ‘indspark’ 😀

  2. Birgitte Jensen siger:

    Hvor er det dejligt at høre Lone😀

  3. Trine Lesemann Amstrup siger:

    Halleluja tjuhej hvor det går! 🙂 Fantastisk når det går så hurtigt med at genvinde det tabte! Alt godt til dig og Jer 🙂

  4. Janne siger:

    Hvor dejligt at høre ❤ ❤ ❤

  5. Helle siger:

    Hvor dejligt at høre, at det går den rigtige vej 🙂

  6. Lisbeth Krohn siger:

    Tak for godt nyt. Fortsat god fremgang. Bedste hilsner Lisbeth

  7. Tine Attermann siger:

    Fantastisk nyhed, fortsat god bedring❤️😊

  8. Uglemor siger:

    Det er vust godt, du ikke bor i en lille lejlighed inde i byen ❤

  9. Mariann M siger:

    Hvor er det godt at læse! Fortsat rigtig god heling og til lykke med alle generobringerne 🌱🍀💚.

  10. Niels siger:

    Dejligt at høre at du er blevet bæredygtig igen 👍

  11. Karen Sandstrøm siger:

    Så opmuntrende og inspirerende at læse og følge din fremgang. Stor beundring for din fighter vilje☺

  12. Fremgang er godt <3. Især når den går i den rigtige retning. Der heppes herfra

  13. Anette Hansen siger:

    Hvor er det skøn og glædelig læsning 🙂

Der er lukket for kommentarer.