Hovedreparation

I erkendelse af at jeg den kommende tid vil trække et spor af ituslået porcelæn efter mig, skriver jeg denne opdatering – forhåbentlig vil den spare mig for at skulle forklare gentagne gange, og du får en fair chance for at gemme mormors service af vejen, hvis jeg dukker op.

Nu er jeg til stor lettelse hjemme på gården igen, men siden midten af ugen har den stået på fuld omsorg og forplejning på Aarhus Universitetshospital. Det var den anden og sidste af to forebyggende hjerneoperationer – første fandt sted i august og gik godt, anden her for nogle dage siden, og i løbet af timerne på operationsbordet satte der sig desværre en blodprop i højre side af hjernen, så min venstre underarm og hånd nu er ude af fuld kontrol. Stærkt irriterende, når man gerne vil bestemme over sine hænder og dem begge på én gang. Der er ikke sket en fejl under operationen, blodpropper er en risiko, dog lav normalt, når man sikrer aneurismer mod at briste. Det var det, operationerne handlede om – udvidelser på hovedpulsårerne i både højre og venstre side af hjernen, som skulle fores med metal, så de ikke længere er farlige. Det kan på nærmest mirakuløs vis gøres via blodbanerne, og min beundring for neurokirurger, narkoselæger og hele det imponerende hold på hospitalet er enorm. Tænk at vi har den mulighed for behandling af potentielt livstruende tilstande uden at man først skal spare op til at betale for operationsstue, undersøgelser, læger og sygeplejerskers løn, m.v. Tværtimod er der i sundhedsvæsenet stor vilje til og indsats for at få fat i én og hjælpe. Må vi værne om de forhold. De er i den grad udtryk for, at alle mennesker er lige og liv lige vigtige.

På grund af den tilstødende blodprop, blev opholdet forlænget lidt, og Sørøveren måtte køre tomhændet hjem en ekstra gang. Lettelsen var enorm, da udskrivningen lykkedes. Der er mange ting at være to om på gården; for mange at være alene med. Desuden er det noget nemmere at komme til hægterne hjemme.

Det tager længere tid end normalt at skrive det her, men jeg øver og øver den svage hånd, for det er vejen frem til fuld førlighed igen. At bruge den hele tiden, så hjernen får besked om behovet og regenererer det område, der har taget skade af iltmangel. Eller et nyt område til styring af motorikken udvikles. Jeg mangler både retningssans og styrke, men har kun smadret et enkelt krus efter jeg kom hjem. Vi har mange krus. Endnu.

Der er en del, jeg ikke kan for øjeblikket. Der er også en del, jeg kan. Jeg er fast besluttet på, at skulle kunne alting igen. I går formiddag pakkede jeg æg – den ultimative motoriske test. Mange endte i bakkerne.
Lægerne mener, at med genoptræning kan både arm og hånd blive som før.

Jeg kan nærmest ikke vente
Lone

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.

33 svar til Hovedreparation

  1. Johs. Thomsen siger:

    Hvor er jeg glad for kun at have ondt i mit venstre knæ – som jeg ikke engang skal skrive med.
    Du kommer garanteret stærkt tilbage. God bedring.

  2. fiberfryd siger:

    Rigtig god – og hurtig – bedring! Jeg er sikker på, at din kampvilje og energi nok skal bringe dig i mål. Og god vind til den (også) hårdtarbejdende sørøver 🙂

  3. Pingback: “Det store svigt” – omtale af Kjeld Hansens nye bog | Beretninger fra et autentisk landbrug

  4. Marianne Griése siger:

    Rigtig god bedring og husk at tålmodighed er en god ting når livet driller. PS. Hyggeligt at hilse på Jer i Aarhus i streetfood 🍺🍺

  5. Janne siger:

    Rigtig god bedring – jeg hepper på dig. Vi kan slet ikke undvære dig ❤ ❤ ❤

  6. Lone Axelsen siger:

    Hej Lone
    Må du hurtigt blive fit igen. Alt det bedste for dig og dine. Hilsen Lone

  7. Tine Attermann siger:

    De varmeste tanker og ønsker om speedy recovery. Tine

  8. Birgitte Jensen siger:

    Med din viljestyre fungerer det hele snart igen. Rigtig god bedring✏🍀🐺🐶

  9. Margit Pedersen siger:

    Rigtig god bedring. Du af alle kan vi ikke undvære, jeg elsker dine små skriv hver morgen, en god livsbekræftende spark i hverdagen, noget vi alle har brug for. Keep up the spirit
    kærligst Margit

  10. Hanne Green siger:

    All my love to you and Søren. Sending you the biggest hug.
    Hanne

  11. Uglemor siger:

    Tillykke med veloverstået hovedreparation og mange ønsker om en hurtig og fuld genvindelse af “selvkontrollen”. Hvis du kommer til at mangle krus, så sig bare til.

  12. Birgit siger:

    Rigtig god bedring og fremgang med genoptræningen 🙂
    Må jeg spørge, hvordan man opdager, at man har disse udposninger? Har desværre kendskab til både en ung kollega i 30’erne og en mor i 50’erne til min søns klassekammerat, hvor en aneurisme i hjernen bristede med fatale konsekvenser 😦
    Mange hilsner Birgit

    • Lone Landmand siger:

      Hej Birgit – det er en tilfældig opdagelse. Sidste forsommer faldt jeg om i et krampeanfald, og efterfølgende var jeg igennem en del skanninger for at afklare, om der var noget galt i hjernen. Konklusionen på krampeanfaldet var, at det var udløst af overanstrengelse. En neurolog, der nærstuderede skanningsbillederne, opdagede imidlertid, at der var tegn på udvidelser af hovedpulsårerne, og så blev jeg sendt til yderligere og mere præcis skanning. Derfor fik jeg foretaget de to hjerneoperationer. Så noget godt kom der ud af mit temmelig opmærksomhedskrævende anfald…

      • Birgit siger:

        Tak for svaret. Og tak for opmærksomhedskrævende anfald som bringer så vigtig en viden frem 😉 God arbejdslyst med genoptræningen.

  13. Henny mikkelsen siger:

    Rigtig god bedring- du har den rette indstilling 😀

  14. Kirsten siger:

    Rigtig god bedring.
    Blev selv alvorlig syg efter en meget stressende perriode.
    Pas på med stress.

  15. Anne M siger:

    Hvad skal jeg dog sige? Øv altså.
    Hvis tanker hjælper, så er der hjælp på vej fra Kulhuse ❤️

  16. Lisbeth siger:

    Rigtig god bedring og pas på dig selv 🙂

  17. Anette Hansen siger:

    Rigtig god bedring og genoptræning – med din viljestyrke og energi skal det nok lykkes.

  18. Rigtig god bedring og fantastisk at du kan skrive med samme dejlige liv i tekst og indhold oven på den omgang, du har været igennem. God genoptræning.

  19. Rigtig god bedring. Du har været i de bedste hænder på AUH – kan jeg skrive under på.

  20. Niels siger:

    Vi sender dig og Søren varme tanker og ønsker om snarlig og fuld bedring.
    Lene og Niels

  21. Marianne M. siger:

    Varme tanker og mange ønsker om en god proces med fuldstændig heling. Du er sej, – du kan gøre det.🍀🌱🍀🌱🍀🌱

  22. Eva siger:

    Gode og kærlige tanker til dig. 🙂

  23. Palle siger:

    Lige der, med billedet af fåret, kun med et øre tror jeg jo det er Landmandens finurlige metaforer der igen er på banen… det er den også og samtidig dybt konkret. Tak for du deler Lone, lige nu, specielt lige N U … for det er jo lige nu livet danser. Der er ikke så meget saft og kraft i hverken fortid eller fremtid. Og så den der lille overraskelse… du skriver jo så fint, så motorikken må være ok… OG pauserne mellem hvert bogstav, der hvor historien reelt fortælles, syner ikke af noget her på min skærm. ❤ … hen ad vejen, nåja altså i det nu der er om lidt kan du vel skrive "Konen med æggene 2.0" måske på rim. Knus til jer begge her fra Palle.

  24. Hepper på alle dine hænder og nervebaner herfra. Må de snart mødes igen ❤

  25. oldelone siger:

    Kære Lone. Jeg sender dig de bedste tanker og ønsker om styrke, restituering, energi og tålmodighed.

  26. Karina siger:

    Rigtig god bedring.

  27. Ingeborg Raahede siger:

    Vi ønsker dig al den fremgang og ikke mindst restitution du behøver….
    Af hjertet.

  28. Helle siger:

    Åh nej, det lyder som noget af en udfordring. Rigtig god bedring og ønske om snarlig selvkontrol af bevægelser osv. Med den viljestyrke du normalt lægger for dagen, skal det nok lykkes.

  29. Jane siger:

    Rigtig god bedring, Lone🍀

  30. Henning Holst siger:

    Rigtig god fremgang Lone, med din energi skal det nok lykkes.

  31. Zita P siger:

    Med ønsket om god og snarlig bedring. Zita

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s