Årets vinterfoder er reddet

Hver sommer skal der reddes vinterfoder ind til gårdens dyr.

Så længe græsset gror, er alt nemt og godt, men den vigtigste afgrøde i verden har også sin sæson – før eller siden er der vækstpause. Da gælder det om at have samlet ekstra til de brune måneder.

Måske husker du, at vi får lavet hø på en del af gårdens jord. Et enkelt slet når de vilde dyrs unger er store nok til at flytte på sig derude.

Og hø er iøvrigt blot det ord, som kommer nærmest. Forskellige græsarter er en del af væksterne, men urter, tidsler, kløver og meget andet godt indgår også i de færdige baller. Tidselstænglerne med stikkende bladhjørner er i høj kurs og bliver først fisket ud af mufloner, får og geder. Med sådan en pind i munden kan livet føles.

Sidste år gik det rigtig godt med at slå og tørre græs m.m. til hø og få ballerne reddet ind inden regnen tog dem, i år har den slags arbejde ikke de bedste udsigter.

Hø er attraktivt, og vi kan nemt håndtere de små gammeldags baller, men noget af næringen går tabt med tiden. I år skal der gemmes mere sommerenergi, fordi de tre kreaturer er kommet til, og det er besluttet at få lavet nogle wrappede høballer. Det skal også foregå i tørvejr, men et par dage kan gøre det, hvorimod høet kræver 4-7 dages tørvejr med hyppige vendinger af hele molevitten for at undgå mugdannelse under opbevaringen.

Til wraphø klippes de afblomstrede afgrøder og ligger på marken en dags tid, men de vendes ikke for at tørre. Striberne af plantemateriale samles op i en presser, som former store baller og roterer dem, så de pakkes helt lufttæt ind i plastikfilm. Det giver et iltfrit miljø, som nogle nyttige mikroorganismer trives fint i – de fermenterer (det er så moderne) græs m.m. og det giver en god holdbarhed af wrapballerne. Lige indtil man laver et hul. Eller en krage danser tango på taget. Wraphø indeholder mange flere næringsstoffer end det tørre hø, så der skal mindre til.

Forbruget af plastik til opbevaringen er ikke charmerende, men i stedet for at skubbe det ud i havet efter endt brug kan man sørge for, at det kommer på et forbrændingsanlæg. Netop plastikindpakningen – som desværre er grundlaget for successen med næringsstofferne – har gjort, at vi hidtil har holdt os til de tørre høballer.

I år er dette land ikke tørt nok til tørt hø
Lone

P.S. Tillægsgeden Tue har ikke noget med wrapning at gøre. Han ville bare gerne ind mellem kameraet og wrapballerne.

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.

3 svar til Årets vinterfoder er reddet

  1. Gertrud Nielsen siger:

    Kære Lone og Søren

    Jeg kender jer jo ikke, og I kender jo slet ikke mig. Jeg har fulgt Lones blog i et nogle år, og jeg kommenterer ikke, selvom jeg dagligt tænker “ja, det et sandt” “åh ja, det er SÅ morsomt” “hvor fint!” osv., men jeg har længe haft lyst til at takke jer for den lille daglige glæde, jeg oplever ved at læse jeres små og store fortællinger om livet på gården, jeres produktion af mad og drikke, jeres dyr og ikke mindst jeres holdninger og kamp for en ordentlig produktion af fødevarer osv., og jeg vil gerne takke jer for at skrive alle disse indlæg og fortællinger på et så smukt og fejlfrit dansk – og ikke mindst i forhold til de mere politiske indlæg – altid i en sober og ikke-skinger tone.

    Som indfødt sjællænder falder min vej ikke lige forbi, men en dag vil jeg møde op til et madmarked eller et julemarked, så jeg kan få lejlighed, måske, til at hilse på Tillægsgeden Tue – og jer.

    TAK,
    Gertrud Nielsen
    Herringløse

  2. Helle siger:

    I er jo ansvarsfulde mennesker, der tager miljø og dyr alvorligt. Desværre ser man bare andre steder alt det der wrapplastik, der ligger og flagrer eller hænger i små stykker i hegn og på træer. Når man tænker på de mange mange millioner baller, der laves hvert år, er det noget skræmmende med al den brug af ikke erstattelige ressourcer.

  3. Marianne M siger:

    Dejligt at læse om jeres hverdag, og klogere bliver man også. Tak 🦉

Der er lukket for kommentarer.