Vi vil have de fedtede forruder tilbage!

I år er det faktisk sommer, imens det er sommer. Ikke nogen selvfølge i dette land.
Der er solskin, lette kjoler, blå himmel med hvide skyer, bare børneben, udendørsliv plus det løse. Her i hvert fald.

Hvor meget mere kan man ønske sig?

Der er også noget, som mangler. Og det, der mangler, tænker man sjældnere over, end det der ses lige for.

Bilernes forruder er nogenlunde ligeså rene som bagruderne. Tankevækkende ikke? I en tid med virkelig højsommer.

Kan du huske dengang forruden, kølergitteret, forlygterne, nummerpladen og kofangeren efter en køretur på landevejene var en mosaik af klistrede insektkroppe? Hvor forrudevask ikke kun var nødvendig i vinterkørsel med saltsjap.

Der er ikke meget klister på køleren længere, som man siger her langt ude på landet, og giver det anledning til kortvarig glæde, bør den efterfølges af langvarig uro.

Hvor er insekterne blevet af?

Samme sted som deres artsfæller, bierne, er på vej hen – historiebøgerne.

Din forrude er ikke ren for ingenting. Blandt andet viser en optælling i Vesteuropa, at ca. 4/5 af insekterne er forsvundet i perioden 1989 til 2013 målt på biomassen, altså vægten af insekter i fælderne.

Det er ikke kun i Danmark, det går ned ad bakke for autovaskindustrien. Vi mennesker har drevet det så vidt, at man i entomologien (insektforskningen) kalder det “The windshield phenomenon.”

Neonicotinoiderne, som blev introduceret i vores omgivelser i 80’erne, er verdens mest anvendte sprøjtegifte mod insekter – samme gruppe af giftstoffer der er med til at gøre kål på klodens bier.

For at sætte trumf på er ca. 2/3 af dette land opdyrket, og landbrugsformen udgøres hovedsageligt at monokulturer, mest af alt ensidige kornmarker og raps, som ingen alsidig føde giver til det vilde liv. Der arbejdes med mindst én insektgiftsprøjtning pr. sæson, men ofte er læggematerialet – korn, rapsfrø (eller kartofler) også bejdset med giftstoffer, således at disse genfindes i alle plantens dele – rod, skud, blade, blomster, pollen og frø.

Langt det meste af høsten i Danmark bruges til husdyrfoder, og for størstedelens vedkommende eksporteres kødet fra dyrene – hovedsageligt svinekød og kyllingekød.

Alligevel betyder det noget at undgå de konventionelle produkter; læg noget andet på grillen. Køb mad der er blevet til uden brug af sprøjtegifte – alting betyder noget i denne sammenhæng. Selv en lille indsats bliver stor, når den indgår i fællesskabet.

For øjeblikket arbejder den danske regering på at forlænge tilladelsen til en kontroversiel sprøjtegift på trods af EUs ønske om et forbud.

Giftstoffet anvendes bl.a. til bygmarker, selvom det i EUs fødevareorgan EFSA anses for at være skyld i kræft samt fosterskader og for at være giftigt for vandlevende organismer.

At stemme nej til et forbud handler selvsagt ikke om at varetage befolkningens interesser, men det overrasker næppe nogen længere. Den fortsatte brug af sprøjtegiften vil gavne den kemiske industri, landbruget og medicinalindustrien.
Indenfor en relativ kort årrække har de danske politikere, både indenfor og udenfor regeringen, sat et markant aftryk på deres land – tilliden til medmennesker, demokratiet, ordentligheden, velfærden, retfærdigheden og det solidariske er i bund. Hvis Danmark fortsat er interesseret i vedvarende energikilder, må der ligge et potentiale i friktionsvarmen fra begravede, hæderlige politikere.

I en tid hvor din værdi som forbruger er større end din værdi som menneske, må du vende tilstanden til din fordel – dine indkøb flytter penge, og penge styrer udviklingen.

Hverken vi eller insekterne kan tåle den nuværende miljøpolitik
Lone

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.

5 svar til Vi vil have de fedtede forruder tilbage!

  1. Pingback: Årets honning er inde | Beretninger fra et autentisk landbrug

  2. Malene Thyssen siger:

    Jeg gik tur en dejlig sommerformiddag den anden dag og på et tidspunkt tænkte jeg “Jeg må være ved at blive døv” – ikke EN eneste græshoppe hørte jeg i vejkanten. Nu på ferie i alperne summer de lystigt i kor. Hvor er vi på vej hen?

    • Thomas Jensen siger:

      Græshopperne begyndte at synge her hos os i forgårs, så de er her bestemt. De begynder altid først midt i Juli.

  3. Kirsten siger:

    Ja det er birkelig foruroligende.
    Insekterne er næsten forsvundet.
    Samtidig er orme svampe mm i jorden ved at forsvinde.
    De får tilbudt gylle og kunstgødning, og det er der ikke mange der kan leve af.
    Flere biologer har forudset at jorden vil være død om 50 år hvis vi fortsætter på denne måde.
    Svineproduktionen som lægger beslag på det største areal har givet underskud i 15 ud af 16år.
    Man må undre sig.

  4. Thomas Jensen siger:

    Situationen er faktisk ekstremt skræmmende, for uden insekter, ingen sangfugle. Det tavse forår er på vej tilbage…

Der er lukket for kommentarer.