Sondrup Kunsthal kommer til Brandbygegaard

I begyndelsen af året fik vi en forespørgsel om at lave en kunstudstilling.

En ganske lille én i en ganske lille hal. Men kunst er kunst uanset størrelse.

Der bliver tale om et stykke installationskunst, og det kan beses i juli måned på græsplænen ved indkørslen til Brandbygegaard.

Egentlig havde vi regnet med, at udstillingen skulle være klar i begyndelsen af juli, men det viste sig vanskeligt at skaffe nogle af remedierne bl.a. Manneken Pis og en tom Roundupdunk.

Kommer tid, kommer råd og vandladende havefigurer, som man siger, og lige straks er vi klar til at klippe båndet og åbne juli måneds udstilling i Sondrup Kunsthal.

I modsætning til de fleste andre kunstudstillinger er denne åben døgnet rundt. Et solpanel sørger for lys, så hvis du ligger søvnløs og trænger til noget at tænke over, kan du springe på din cykel, køre til Brandbygegaard, Alrøvej 77, Odder og se installationen til almindelig forundring.

Om få dage er vi klar
Lone

P.S. I 2016 blev Sondrup Kunsthal af Billedkunstnernes Forbund nomineret til prisen “Årets Kunstnerdrevne Udstillingssteder”.

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.

2 svar til Sondrup Kunsthal kommer til Brandbygegaard

  1. Pingback: Udstillingen “Cirkulær biologi” i Sondrup Kunsthal | Beretninger fra et autentisk landbrug

  2. Pingback: Udstillingen er forlænget | Beretninger fra et autentisk landbrug

Der er lukket for kommentarer.