Fuld gang i Sommerrestauranten

I dag begynder Sommerrestaurantens 2. uge her på gården.

Første runde var kort men velbesøgt – kun fredag, lørdag og søndag til og med frokost indledte sæsonen. Fra nu af er alt rigget til og består af ukendte rutiner og glædelige overraskelser.

Alene i denne uge er der omtrent 200 bookinger af spisepladser og flere kommer løbende til. Det er en overvældende opbakning til et improviseret koncept – ingen kender retterne, før dagen er gået, solen er stået op og alt det der.

Også i denne åbningsuge er der levende musik fredag og lørdag aften, men de dedikerede kokke, den imødekommende betjening og den uovertrufne stemning er selvfølgelig gennemgående fra onsdag til søndag.

Hvis du har planer om at nå at prøve Sommerrestauranten med Domestic & Hærværk, er det en rigtig god idé at bestille bord nu.

Gå ind på Dinnerbooking og se de mulige tidspunkter – http://dinnerbooking.com/dk/da-DK/r1042/brandbygegaard – eller ring og reserver på tlf. nr. 71 54 15 15

Det hele foregår her i juli måned og åbningsdagene er onsdag – lørdag, frokost til aften, samt søndag til frokost. Der er 3 frokostretter for 200,- og 5 aftenretter for 350,- og hold da op, hvor er det rimeligt for mad af den kaliber.

Kom og spis hvad der er
Lone

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.