Kongeklaus

Dette forår har, i modsætning til de hidtidige, været en succesoplevelse, når det kommer til den blå boks af ucharmerende plast – rugemaskinen.

Andre år er det lykkedes at klække mellem 1 og 3 gæslinger eller ællinger, i år er der over et par måneder poppet 5 gæs og 9 andedyr ud af apparatet.

Det havde været langt at foretrække, om moderdyrene selv kunne ruge æggene ud. Selvom de også har haft reder og deres at se til, er der ikke yderligere bidrag til flokken fra den kant.

Så det har været et par forårsmåneder med svømmefugleopdræt på skrivebordet, og når hvert lille hold blev for store til baljen eller for stramtlugtende for stuehusets øvrige beboere, flyttede de først ud i en rovdyrsikker afdeling i udlængerne og dernæst sammen med de voksne dyr.

Det er på den tid af året, den sure gase Klaus cementerer sin nytteværdi – der findes ikke nogen bedre far, og han tager alle uanset genetik til sig. Ællinger uden skelen til farve og herkomst og landgæssenes afkom ryger ind under de beskyttende vinger. Satte man en hundehvalp derud, ville Klaus forsvare den mod hvem som helst og lære den at græsse.

Lone

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.

Et svar til Kongeklaus

  1. karen keinicke siger:

    Dejlig formiddagslatter. Se sådan burde alle tage imod de fremmede!

Der er lukket for kommentarer.