Olgas valmuer

Kære Olga

Din valmue lever endnu. Selvom du ikke gør det.

Jeg troede, at valmuen også var væk. Den har ikke været at se lang tid. I årevis. Ligesom med dig og Hans.

I din tid stod enkeltstående planter ranke og pjattede med deres overdådige lyserøde kvaster som kendetegn ud for jeres sted. De kom troligt af sig selv mellem hækken og asfaltvejen, og når du besværet og møjsommeligt hakkede jorden fri for ukrudt langs med naurrækken, lod du de fremspirede valmuer stå. I sikker forvisning om hvad der ventede – storhed, pragt og gentagelse. Af den vigtige slags. År efter år.

Sådan blev de Olgas valmuer.

I går så jeg tilfældigvis noget lyserødt stikke op i grøftekanten, et sted den ikke var blevet klippet. Det var et lille stykke vej fra jeres husmandssted, og genkendelsesglæden var stor.

Planten er nu flyttet ind her på sikker jord.

Steder forandrer sig, når mennesker forsvinder, Olga.

Men det gør valmuer ikke
Lone

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s