Frihed for ansvar

Aftenen er noget særligt, uigenkaldelig. Afslutningen på dagen.

Tid der ikke kommer igen. Rinder ud. I modsætning til morgen, hvor man har al tid i verden. Foran sig.

Aften er det sidste. En smuk blanding af vemod og ro. Ikke flere forventninger. Ikke flere krav. Ikke mere at nå og gøre.

Når dagen hælder, skal dyrene lukkes ind. Sikkerheden svinder med lyset. Selvsikkerheden gør det samme. Skal de ind, eller kan vi vente en halv time, når nu sommerlyset skifter farve og ænderne stadig har meget at snadre i.

Eftermiddagen afvejes time for time, overgangen til aften afvejes kvarter for kvarter, skumringstiden kræver minutiøs opmærksomhed og en sommeraften er livsfarlig.

Når beslutningen er taget, ænder, gæs, høns og kaniner er drevet ind, låger er lukket med slå og porte med krog, er der ro. Tryghed, sikkerhed og vished om at endnu en dag er gået godt.

Dyr har været ude, har mærket blæst, sol, regn og jord, har levet og lever stadig. Alt er godt, alle er inde, og afvejninger af lysintensitet, risiko for rovdyr kontra ansvar for liv ophører, så sjælen kan hvile.

Lettelsen kan mærkes. Aften er som at få sommerferie efter eksamenstid. Som at afstå ansvaret for børn der er blevet mere voksne end én selv.

Aftenen er kort.

Snart er det morgen
Lone

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.

Et svar til Frihed for ansvar

  1. Anita Plesner siger:

    Smukt!

Der er lukket for kommentarer.