Som Celsus den yngre sagde

Efter et velgørende bad hvor dagens og livets smudsige støv vaskes af, skal hver eneste krog i fjerenes fuldendte spind hægtes på plads.

Fra fjerposen i huden udgår skaftet, der starter kraftigt og bliver tyndere mod den frie ende. På begge sider af skafter sidder strålerne, og kigger man nøje efter, er der på hver stråle tætsiddende bistråler med bittesmå kroge, som hægtes sammen med nabobistrålens kroge. Sådan er en fjer lukket, og det er vigtigt, for at den kan beskytte og bære.

Et forunderligt arrangement.

Når hver enkelt fjer er ordnet, foldes vingerne ud i al deres herlighed, og fjerene baskes på plads i deres harmoniske og velproportionerede arrangement.

Ingen er forpligtet udover sine evner
Lone

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.