Tak.

I går var de resterende på gården en lille smule klatøjede.

Ørerne hang og tempoet var lavt.

Men det var bare noget fysisk. Noget tilsyneladende.

Indeni var vi ved at koge over af taknemmelighed og ydmyghed over at modtage.

Det er stort og anderledes på den berigende måde, at mærke det fællesskab der findes hele tiden, men som manifesterer sig så håndgribeligt og overvældende, når afstanden bliver kort og nærværet intenst.

Folk kom fra Bayern til Blokhus og fra Blåvand til Ballerup plus omegn.

For os er hver eneste gæst en gave – glæden i ansigtet, udvekslingen af ord, smil, nik og dun i den dyne af velvilje, der lægger sig lunt over stedet.

Uden den enkelte var der ikke et fællesskab.

Det er inderligt rørende og hjertevarmende, at familie og venner lægger deres tid og gode stemning i at hjælpe med alt henover weekenden. De har været de bærende kræfter så mange gange, at de styrer det hele selv – samler op, samler ind, sætter ind, bærer ud og bærer det igennem.

Uden deres hjælp kunne vi ikke.

Være til stede
Lone

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.

Et svar til Tak.

  1. Karen Sandstrøm siger:

    Kære ildsjæle. Stor tak tll jer for en kæmpe indsats, og ja det nytter at gøre ting bedre.☺

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s