Søren Sørøver skriver dagen derpå

Klokken er lidt over 7, og kroppen føles så tung og øm, som var man ramt af et godstog. Heldigvis er den øm af naturlige årsager. Den er øm efter 7 omgange i ringen med livet. Da det gik op for os, at der var så mange, der ønskede at have en stand på weekendens marked, var der ikke nogen vej uden om en udvidelse af udstillingsarealet. Siden vi begyndte med første marked, jeg tror, vi var tolv stader, er vi nu oppe på det dobbelte, og det er ikke kun glædeligt – det er vidunderligt, at det går den vej. Intet mindre.

Nå, men som sagt, så var der ikke plads til alle de gode intentioner, uden at den sidste tredjedel af laden blev ryddet, rengjort og taget i brug. Noget vi har overvejet flere gange i løbet af årene, men det så absolut håbløst ud, så det blev slået hen gang på gang. Indtil realiteterne kom væltende, og i ugen op til markedet var der ikke andet at gøre end at gå til den. Med uvurderlig hjælp af Sørøverbroderen arbejdede vi os længere og længere ind gennem mange års kaos og fik skik på tingene.

Få timers nattesøvn og fysiske udfoldelser udmundede sig for denne sørøver i en nærmest zombie-lignende tilstand, og det var ærlig talt svært både at holde humøret oppe og troen på, at det kunne nås. Hvorfor gør vi det her, var en tanke der pressede sig på, og i øjeblikket var svaret, fordi der ikke var noget valg. Det var en situation, som man selv havde skabt, og der var kun én vej, og det var frem, uanset hvor meget man havde lyst til at kaste det sveddryppende håndklæde i ringen. Naturligvis er det ikke det rigtige svar. Grundene er så meget mere håndgribelige, så meget mere givende.

Minutter efter det sidste læs var bortskaffet lørdag formiddag kom de første gæster, sådan lidt forsigtigt, velvidende at det var lidt før åbningstid. De allerførste grunde til at vi gør, det vi gør.

Senere myldrede det ind med grunde. Smil og glæde over det hele. Lyden af en lille drengs klukkende latter, stolt siddende på det knirkende sæde på den lille røde traktor. Fornemmelsen af den glæde det gav et barn forsigtigt at stryge de bløde kaniner over ryggen, se den skøre ged Tues triumfdans. Hundrede og atter hundredevis af smil. Smil og glæde over at være ude hvor det hele starter, smil og glæde over et øjeblik at træde ind i vores verden, der langt fra er perfekt men alligevel inspirerer mange til at revidere deres. Få ros efter ros af folk der følger med, følger os, nyder os, bliver udfordret af os og nu står her, sammen med os. Tusindvis af grunde til at rydde en ligegyldig lade. Tusindvis af grunde til at give alt, hvad man har bare for en stund.

I dag er gården tom, dyrene må nøjes med vores selskab, og Tue må danse for fasanerne i stedet. Om et par dage er kroppen restitueret, søvnen er indhentet, og trængslerne er væk. Tilbage er kun grundene til at forsætte, til at invitere jer til endnu et fantastisk marked i 3. weekend i august.

Søren Sørøver – med stift træben

P.S. Det er Liv – kæreste med sønnen Mikkel – der har overtaget kameraet og al fotokredit går derfor til dette prægtige menneske. Tak.

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.

4 svar til Søren Sørøver skriver dagen derpå

  1. Zita P siger:

    Det blev en weekend, vi vil glæde os over længe. For os byboere (i omegnen af København) er det jo herligt bare det at besøge en gård på landet. Men at besøge jeres gård blev en hjertevarmende og berigende oplevelse. At opleve jer to og jeres store stab af familie og venner gå, eller småløbe, smilende rundt og servicere alle jeres gæster var en stor fornøjelse. Alle havde foruden arbejdet tid til at småsnakke. Trods travlhed var der ro på.
    Vi besøgte alle stande flere gange i løbet af de to dage og fik indblik i alle stadeholdernes produkter, smagte, prøvede, spurgte, fik ny viden, købte lidt hist og her. Spiste dejlige kager og drak skøn kaffe om formiddagen på terrassen i solen. Vandrede rundt på bedriften og hilste på dyr og planter. Rart med de mange informerende skilte.
    Det blev også en dejlig lørdag aften, hvor I bød velkommen til en smagfuld buffet, som vi nød i behageligt selskab rundt om det store bord. Tak for det.
    Jeres, og alle de mennesker, der trækker på samme hammel som jer, store og ihærdige arbejde bærer frugt og breder sig ud i det ganske danske land. Det tror vi på.
    PS? Jeg har allerede læst hele bogen med ” hønsefødderne og gulerødderne” igennem og ser frem til af afprøve alle opskrifterne og finde mine yndlings.

  2. Anita siger:

    Jeg bliver så glad når jeg læser jeres opslag, og ser på de smukke billeder. Gid jeg havde været der selv. Ærgerligt at jeg bor så langt væk. Keep up the good work 🙂

  3. Eva siger:

    Gode mennesker.
    Alt det i gør – i ildsjæle.
    Stadeholdere der viser deres hjerteblod frem.
    Og os – der kan sole os i deres/jeres entusiasme… 🙂
    Ses i august. 🙂

  4. karen keinicke siger:

    HVOR skønt at skue! Tusind tak fordi I er her og kæmper for vores fælles fremtid – det kan ikke gøres bedre.

Der er lukket for kommentarer.