De største

I går ved middagstid ankom Sørøverens længe ventede fødselsdagsgave.

Eller gaver, for der var tre fine kvier i vognen, som rullede ud ad markvejen og gjorde holdt i indhegningen.

Vi var spændte på, om kreaturerne ville blive urolige over de nye omgivelser, begynde at løbe og overse hegnet.

Så dagen var afsat til indfangning af dyr.

Det blev heldigvis ikke nødvendigt. Kvierne gik roligt rundt og afsøgte området. Der er græs i grådige mængder og ingen grund til at søge væk.

Selvom Skotsk Højlandskvæg er en lille race, virker de meget store i forhold til gårdens øvrige husdyr. De største dyr vi endnu har haft, men nøjsomme alligevel.

Det er omtrent 40 år siden her sidst har været drøvtyggere af den størrelse på gården. Dengang var det malkekvæg, og vi har fundet Helges gamle hegnspæle med porcelænsklokker frem og genbrugt dem til den nye indhegning.

Det virker rigtigt
Lone

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.

Et svar til De største

  1. Jonna jensen siger:

    Drøvtyggere er bare så hyggelige. Stort tillykke med dem. De vil give jer så meget godt 👍

Der er lukket for kommentarer.