Aldrig før har blåklokketræet blomstret så overdådigt

Engang for længe siden købte jeg en lille pose med noget dunet fnuller fra et blåklokketræ, eller kejsertræ som det også kaldes.

Frøene spirede fint, og 7 blåklokketræer lever deres liv her på gården. En del små træer er foræret væk gennem tiden.

De største af træerne når op i nærheden af tagryggen, og lige nu blomstrer de som aldrig før.

Aldrig før har så mange knopper klaret vinteren, og aldrig før har de udfoldet sig så smukt.

Hver blomsterstand er et lille juletræ formet af nedhængende blåviolette klokker. Lidt ru er de, og derfor fyldt med luftbårne mælkebøttefrø.

Efter blomsterne kommer bladene og de er mindst ligeså spektakulære – imponerende store og alligevel lette.

Et blåklokketræ holder af en lun vokseplads. To af træerne står i hjørner af gårdspladsen og et i midten af haven. De trives bedre end de øvrige, som har fået mindre eksklusive placeringer.

Med tiden får blåklokketræet en solid stammetykkelse og få kraftige sidegrene.

Det er således også velegnet som krammetræ
Lone

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.