Der skal laves mere hegn

Hvert eneste år laver vi nye hegn, og hvert eneste år taler vi om, at nu er der tilstrækkeligt med folde. Indtil nye behov opstår.

Måske husker du, at Søren Sørøver fik 3 kvier i fødselsdagsgave. De dukker op på gården lige straks. Deres ankomst afventer dels at græsset for alvor gror og dels en indhegning.

Det med græsset er gået lidt sløjt, fordi både april og maj har været præget af kulde. Nu begynder der at ske noget.

Og så er der indhegningen. Den greb om sig, netop fordi græsset er bagud i år. Det blev besluttet at lave en ekstra fold til både mufloner og hvide får, som de kan flyttes over i, så deres nuværende områder får ro til at vokse igen. 3 nye indhegninger altså.

I en tid med forsinket fokus på klimaforandringer er det oplagt at overveje fornuften i at anskaffe kreaturer.

En ko er ikke bare en ko, ligesom et menneske ikke bare er et menneske – der er stor forskel på det enkelte individs bidrag med hensyn til udledning af klimaforandrende gasarter.

Hvis et menneske spiser højt forarbejde fødevarer, hvor råvarer eller selve fødevaren er transporteret langt eller blot råvarer fra den anden side af kloden, fra opvarmede drivhuse m.m., foranlediger det større udledning af klimagasser, end et menneske der spiser det lokale efter årstid.

Sådan er det også med en ko. Hvis en ko spiser store mængder forarbejdet foder baseret på importerede og forarbejdede råvarer, påvirker den atmosfæren mere end en ko, der spiser de planter, der gror under dens klove.

Det betyder noget, om der er tale om højtydende malkekøer, som udover at spise for at holde sig i live skal levere op til 10.000 kg mælk om året, eller om det er små nøjsomme kvægracer. Alle kreaturer udleder methan, men i forskelligt omfang. Sammensætningen af foderet/urterne på marken har betydning for de methanproducerende bakterier i koens vom.

Så inden menneskeheden skyder skylden for verdens undergang på køerne, er det værd at huske på, at nogle kreaturer indgår i vigtige biologiske sammenhænge – hvor de får lov – og således skaber og genskaber de biodiversitet, som ingen andre.

Kreaturer kan spise det, mennesker ikke kan – græs, småbuske, kløver, tidsler, bynke og siv blandt andet, og det er netop det, de skal have lov til.

I Landbrug & Fødevarer udtrykker man også stolthed over køers formåen:

“Koen er enestående til at lave mælk ud af biprodukter, der ikke kan bruges til andet. Udover græs og andet grovfoder kan køerne også fodres med f.eks. hvedeklid, mask, majsbærme, rapskage og roepiller. Det er restprodukter fra fremstillingen af mel, øl, sprit, madolie og sukker.”

Og så glemmer man her de store mængder importeret GMO-soja, der også køres for dyrene.

En ko er ikke et anlæg til håndtering af affald, den er et raffineret væsen, som kan bevæge sig rundt på overdrev, i enge og i bakker og finde føden selv. Græssende dyr skaber livsvilkår for en række planter og med dem insekter, fugle, krybdyr og mindre pattedyr.

Den østlige del af gårdens jord er et stykke eng, som går næsten ud til Lerdruphavet. I tidernes morgen blev den enten afgræsset eller slået af og til, og det holdt bræmmen af siv i skak. De senere år er alting groet til, og for hver sæson rådner endnu et massivt lag af de 2-3 meter høje planter, så vandhullerne efterhånden er fyldt op. Det giver manglende muligheder for dyrelivet i engen.

At køre derud med traktor og slagleklipper bliver en kort ekspedition – det godt 3 hektar store område består af en bævrende undergrund, som kan opsluge alt i maskiner. Derfor bliver det kreaturer. De kan færdes overalt og få livet tilbage til engområdet.

Vi skal bare lige lave indhegningen
Lone

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.

Et svar til Der skal laves mere hegn

  1. Pingback: En fugtig arbejdsdag | Beretninger fra et autentisk landbrug

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s