Kommende høns

Et svin kommer sjældent alene, som vi siger her langt ude på landet, og udover grisene flyttede også et hold kyllinger ind på gården for nogle dage siden.

De bedagede hønsedamer lever ikke evigt, og da de er vores uundværligere hjælpere i æbleplantagen, er der brug for, at nye generationer støder til, lærer og fortsætter i det gode spor.

Kyllingerne er fra rugeriet Hellevad, og derfor hedder de Hellevadhøns. Det flinke rugeriejerpar tog turen fra Nordjylland og afleverede, med stor omsorg, dyrene i porten.

Gennem tiden har vi levet sammen med et utal af forskellige fjerkræracer, store og små, spøjse, smukke og nyttige – alle som én.

Da æbleplantagen blev etableret, blev et større hønsehold det også. Der er 1 hektar med 2500 æbletræer og knap 200 høns fik opgaven med at holde træerne fri for skadedyr og sygdomme. Så vidt muligt.

Hønsene lægger flere æg, end Sørøveren og jeg kan sætte til livs. Trods alt.

Det havde vi en formodning om fra begyndelsen, og derfor blev det besluttet at indrullere hønseholdet i det statskontrollerede system både hvad angår økologisk ægproduktion, og hvad angår stalddørssalg af æggene. Og ja, det er to forskellige myndighedsystemer og kontroller, der varetager opsynet med den slags.

For at få lov til at sælge æg uden at blive kvalt økonomisk i kostbar, hyppig prøveudtagning, skal dyrene komme fra et rugeri, som har underlagt sig det statslige salmonellakontrolprogram. Reelt er alt andet umuligt.

For at få lov til at sælge økologiske æg skal hønnikerne komme fra et økologisk rugeri, eller man skal modtage hønekyllingerne daggamle og fodre dem økologisk fra begyndelsen.

Det nuværende hold høns er en blanding af Hellevadhøns og Brun Lohmann. Hellevadhønsene kom hertil som kyllinger, og Lohmannhønsene hentede vi som hønniker på et økologisk rugeri. Vi havde ikke egnede forhold til at modtage alle dyrene som nyklækkede. Den første del af tilværelsen skal de beskyttes fuldstændig mod rovdyr, træk, kulde, regn m.m.

Der er stor forskel på dyrene, de har forskelligt temperament og der er også forskel på æggene. Hellevad høns lægger de bedste æg, når det kommer til smag.

Begge slags er krydsningsracer. Ligesom med katte, hunde og andre holdte dyr opstår nogle gange svagheder, når racer i høj grad avles efter deres udseende. Når racer blandes, som i et gadekryds, fås individer med det der kaldes krydsningsfrodighed. Ofte handler det om større modstandsdygtighed overfor skavanker og en øget robusthed. Eller livskraft.

Nogle bruger som en nedsættende betegnelse ordet “hybridhøns” om krydsningerne – ordet hybrid betyder bastard eller køter. Det er ikke hønsene, der er noget galt med – hver eneste er et levende, individuelt væsen. Men der er noget galt med regelsættet, som gør det meget vanskeligt at gå i andre end de af Landbrug & Fødevarer myndighederne udstukne retninger indenfor opdræt af kyllinger og høns.

En kylling vejer omtrent 40 g ved udklækningen. Det er nærmest ingenting. De 40 g rummer et gigantisk potentiale for et dejligt liv med frihed, grønne planter, insekter m.m. som fødekilde og en gevinst i form af nærende æg til mennesker i hønens nærhed.

Alt, hvad du har brug for, er en høne.

Eller to
Lone

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.

Et svar til Kommende høns

  1. Helle siger:

    Jeg ville så gerne have to høns, men det kniber med pladsen, suk.

Der er lukket for kommentarer.