Foredrag for nogle afgørende mennesker

I dag skal der holdes foredrag/udveksles meninger/svares på spørgsmål m.m. Det handler om fødevaresystemet, jord, vand, dyr, planter og mennesker, giftniveauer i samme, klimabetingelser, udvikling i sygdomme og andet mindre muntert.

Det skal selvfølgelig også handle om muligheder – om alt det der er ordentligt. For flertallet.

Og om hvor vigtigt det er, at nuværende og kommende landmænd driver forandringerne fremad. De er dagens deltagere – foredraget er på Kalø Økologiske Landbrugsskole.

Eleverne har ikke mange penge, og vi har ikke megen tid, så vi bytter. Jeg holder foredrag hos dem i dag, og senere på måneden kommer de her til gården og giver nogle arbejdstimer, så vi kan få den gamle kreaturindhegning ude i engen til at fungere igen.

Alle vinder
Lone

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.

2 svar til Foredrag for nogle afgørende mennesker

  1. Pingback: En fugtig arbejdsdag | Beretninger fra et autentisk landbrug

  2. Kirsten siger:

    Hej Lone
    Ja det er et meget vigtigt foredrag du skal holde.
    Heldigvis er der mange unge kommende landmænd der har mod på at ændre tingenes tilstand.
    Da jeg var ung landmand mødte jeg aldrig andre kvindelige landmænd. Der har virkelig manglet et kvindeligt indput i landbruget.
    Har lige været sammen med en landmand der fortalte at op mod halvdelen af landmændene efterhånden er kvinder. Det glæder mig meget.
    Jeg vil bede dig give flg. Link fra mig til de unge.

    Youtube:” keys To Boulding a healthy soil”

    Denne landmand Bill Gabe startede med gæld og har gennem 20 år opbygget det bedste landbrug jeg har set.
    Han har overskud på 3 parametre. Økonomi, miljø og socialt.
    Det er en meget opløftende video der giver håb for fremtiden.
    Kh
    Kirsten

Der er lukket for kommentarer.