Røde ruserne kommer

For en lille måneds siden skrev jeg på facebook en optimistisk og måske lidt kålhøgen opdatering. Vi havde sat rejerusen ud på sin plads i fjorden. I dejlig god tid og alligevel kvitterede den med straks at give en fin lille grydefuld friske fjordrejer. Da tænkte jeg, at min selvforsyningsiver ville blive rigeligt suppleret med rejer en god måned frem.

Sidste år kom vi lidt sent i gang, og det blev ikke til mange rejer, for vandet blev for varmt. Der sker nemlig det, at nettet gror til i de tætteste lysegrønne alger, når vandet bliver for varmt. Horsens fjord er en sart lille dame, som ikke kun må slås med et ekstremt intenst landbrug hele vejen rundt og på øerne omkring, der ligger også et havbrug lige i indsejlingen til det beskyttede lavvandede farvand. 15-20 store bure ligger og vugger i strømmen – fyldt med havgående regnbueørreder, såkaldte steelheads, som opdrættes for deres rogns skyld.

I efteråret måtte vi noget slukørede opgive vores efterårsfiskeri efter skrubber efter en meget nedtrykkende tur med dykkerdragten i det område, hvor vi plejer at fiske. Turen afslørede en bund dækket af et hvidt ligklæde, der på den mest deprimerende måde viste et gennemgribende iltsvind. Alt var dødt. Fiskene var væk, og krabberne kravlede desperate op i tangbuskene for at komme op af vandet og trække vejret. Hele bunden var dækket af søstjerner, der har den tvivlsomme ære at kunne holde til et ekstremt iltfattigt miljø, og de havde en fest i døde krabber, muslinger osv. Et sørgeligt syn.

Men forårets kolde vand plejer at være anderledes. Det er spritklart, og vinterens storme har pumpet vandet fuldt af livgivende ilt.

Og det er også klart nu, hvis man ser bort fra rødbrune alger. Desværre er Danmark for nogle årtier siden blevet beriget med en algetype, der trives ved lave temperatuer. En rødbrun én af slagsen. Den opformeres ikke hvert år, kun når forholdene er gunstige, og det er de åbenbart i år. Det sydfynske øhav har været helt rødbrunt, og jeg havde godt hørt jungletrommerne fortælle om deres ankomst. Der var heldigvis ikke nogen her i området, så rusen blev sat, og som jeg tidligere skrev, så gav den bonus med det samme.

Men så begyndte det at blæse, det gør det jo om foråret. Var det om efteråret, ville man tage sin ruse og sit garn op, da der er en masse drivende tang på den tid af året, men om foråret er det meget begrænset, hvad der driver rundt, så der kan man i reglen fiske lige så tosset, man vil.

Men nej, ikke i år, enorme mængder af drivende rødbrune alger bliver fanget i radet og rusen, de lukker prompte rusen, og flere forgæves forsøg på at ryste den og radet tomt derude har nu to gange indenfor den seneste måned resulteret i, at jeg har slæbt rusen hjem og spulet den ren. Det store træk i den algebefængte ruse har rykket stolperne op, og det hele har måtte genopsættes flere gange.

Jeg har ikke fået så meget som en rød reje ud af rusen siden den glimrende start. Lige nu hænger min ruse herude på gårdspladsen, hvor den godt nok ikke fanger rejer men heller ikke brunt snot.

Jeg sender mine varmeste tanker til landbruget, der med landbrugspakken har fået lov til at lukke mere lort ud, og til en havbrugsindustri der med Esben Lunde i ryggen arbejder intenst på at udvide, så vi kan blive begavet med disse miljøkatastrofer mange flere steder i landet.

Søren Sørøver – i evig undren over vores svineri

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.

Et svar til Røde ruserne kommer

  1. Ulla Skov siger:

    Håber det er genbrugs-, regn- eller hav-vand, der bruges til, at spule rusen med.

Der er lukket for kommentarer.