Gentænksomhed

I går var der endnu en Aarhustur på programmet – en invitation til et møde i Sager der Samler, eller rettere sagt i den del af foreningen som organiserer et tema om hverdagsaktivisme kaldet Rethink Activism.

Som en del af kulturhovedstadsåret Aarhus 2017 arrangeres en folkefestival, og hverdagaktivisterne er sammen med mange andre engagerede mennesker indkaldt. Du kan læse mere om det her: http://sagerdersamler.dk/rethink-activism/

I efteråret en gang kom en mail med et spørgsmål om, hvorvidt en lille gruppe måtte dukke op på gården og lave et ganske lille portræt til deres hverdagsaktivistsamling.

Jeg må med skam at melde tilstå, at jeg hverken kendte til hverdagsaktivisme eller Sager der Samler, men jeg tænkte, at det var en venlig forespørgsel og værd at bakke op om. Når nogen nu gør noget.

Det ruller åbenbart derudaf, og derfor var der i går møde om folkefestivalen til september og et ønske om bidrag til fællesskabet i den anledning.

Vi har brug for bidrag til fællesskabet
Lone

P.S. Herunder finder du portrættet – det er fra tiden omkring æblehøsten

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.