Mod

Unægteligt en noget flygtig størrelse, foranderlig om man vil. Ikke det samme for to der ellers ligner hinanden som to dråber vand og ikke statisk. Den ene dag er modet der, og den anden dag er det der ikke.

Modet til at opleve verden. Modet til at træde nye skridt, steder hvor man ikke har sat sine ben før.

Man kan miste modet, og man kan samle sig mod til.

De dage hvor man har modet, har man ikke brug for det, mens det er savnet de dage og af dem, der ikke har det.

For nogen kræver det mod at rejse sig op i en forsamling og sige sin mening – bange for at blive til grin, sige noget forkert, falde ved siden af.. For andre kræver det langt mere mod at blive siddende på sin flade og holde kæft – bange for ikke at blive set eller hørt, respekteret.

Mod er at give lidt af sig selv. Risikere noget vil nogle mene, men så er værdien af det, der sættes på spil, lige så underfundig en størrelse. Igen slet ikke det samme for alle.

Modet til at være må og skal være større en mismodet til ikke at være, for hvad ville alternativet ellers være?

Hvis mod på livet er en start, så må målet være at have mod til at være sig selv.

Sådan er det også for mennesker.

Søren Sørøver – med lammeskind på de rigtige steder

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.

4 svar til Mod

  1. Anette siger:

    vidunderlig teskt og skønne billeder

  2. Anita siger:

    smukt skrevet 🙂

  3. Marianne M siger:

    Ja, sådan er det også for mennesker . Dejlige billeder af de smukke dyr. 💚💚

  4. Lene Kaslov siger:

    Gode ord – og dejlige billeder

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s