Overdraget på en rasteplads nær afkørsel 55

De kommer oprindeligt østfra men har været her i landet længe.
Ingen tvivl om at de tager arbejdet fra de tungere typer – de er hurtigere og meget effektive.
Billige i drift og den slags betyder alverden i verden.

Vi har virkelig brug for hjælpen.

Klimaforandringerne har udvisket årstiderne – hvor der tidligere var en vinterpause på gården, står den nu på udendørs arbejde året rundt.
Det nogenlunde frostfrie og fugtige vejr sætter en ny dagsorden for indsatsen.

Overdragelsen var aftalt til en rasteplads nær Horsens Nord afkørslen.
En lille lastbil holdt og ventede, og vi var ikke de eneste fra området, som dukkede op for at afhente.

De lugtede lidt på vej hjem i bilen.
Til at starte med må de bo herinde i huset. Nu lugter der også underligt i huset.

Snart bliver de 6 løbeænder store og robuste nok til at flytte ud i én af længerne. Senere skal de passe vinmarken.
De er gået fra daggamle til op-over-kanten-kiggere i løbet af få dage.

Udover at være ihærdige sneglespisere er løbeænder vedholdende æglæggere.
Hvis de fodres med proteinrigt pilleværk kan de (hunnerne dog kun) lægge omkring 250-300 æg om året.

Men det gør vi ikke her.

Ligesom med hønsene finder vi ingen grund til at importere soja – økologisk eller ej – fra den anden side af kloden for at presse flere æg ud af dyrene.

Så ænderne kommer til at finde en stor del af deres føde selv, og ligesom med de andre fugle vil de få noget økologisk korn, så vi er sikre på, at alle er mætte.

Med den afslappede fodring skulle de kunne lægge mellem 90-130 æg om året, og det er da fremragende.

Ligesom smagen af andeæg
Lone

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.

Et svar til Overdraget på en rasteplads nær afkørsel 55

  1. Lotte siger:

    Dem skal I nok blive glade for. De er spøjse og virkelig effektive. Tidligt op og igang i fuld fart indtil mørket sænker sig. Så vil de gerne i seng.
    Deres foderforbrug er til at overse. Lidt korn spiser de morgen og aften. Resten af dagen står menuen på snegle og andet kryb.
    Vi har fire ænder og en andrik. Andrikken er en viril herre. Fire ænder er ikke nok til at tilfredsstille herrens libido. Nej, han har også kastet sin kærlighed på gårdens grågås, en stor og fuldfed madamme. Så snart han ser sit snit til det hopper den lille andrik på gåsen til gasens store fortrydelse. Det er ikke sjovt at være hanrej i egen gåsegård

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s