Første forår i Grundtvigs skov

Nu er Grundtvigs skov et års tid gammel, og det er spændende at se, hvor mange af træerne der har overlevet vinteren og rådyrene.

Det er ikke en gængs skovplantning. Der er ingen lige rækker, ingen områder med mange af den samme salgs træer og ingen sprøjtning af skovbunden.

Til gengæld er der et stort udvalg af træer, og en snoet vej som alting er plantet omkring.

Det var sådan, det begyndte.

Søren Sørøver kørte en velformet tur med slagleklipperen – bløde buer, sving til den ene og den anden side, kryds tilbage og så videre. I alt har det måske givet en sti på ½ kilometer indenfor de ca. 2 hektar.

Omkring den sti har jeg plantet. Plantet og plantet og plantet.

Der er plads til mange træer og buske endnu, og hver gang et selvsået træ dukker op et eller andet sted på gården, bliver det flyttet om i Grundtvigs skov.

Man kan stadig se henover det hele og undgå at få øje på skoven.

Men den er der.

Sætter man sig ned, er der skov.

Det hele handler om øjenhøjde
Lone

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.