Så mange sammenhængende dage med tørvejr, varme og ro på vinden er den bedst tænkelige start på en ny plantesæson.
Så mange værdifulde dage skal bruges, til de er slut og der kun er de kølige, mørke nætter tilbage.
Og brugt er de blevet, vi er gået fra den ene opgave til den anden; fra små til store til større.
Bærbuske er ordnet, rabarberrækkerne luget, kartoflerne er sat, læhegnene er beskåret, drivhuset er klargjort, terrassen ryddet, æbleplantagen er klargjort – ikke mindst til at hønsene må komme ud (det er ikke løgn Esben, hønsene er stadig lukket inde), aspargesbedet er ordnet, der er etableret et nyt jordbærbed og så er der sat hundreder og atter hundreder af løg. Blandt andet.
Jo, det er sandt. I år er det muligt at komme tidligt i gang med køkkenhaven. Sidste år var den sidste del af jorden først helt dyrkningsegnet i juni.
Dels har denne vinter (eller vinter er nok for stort et ord, nulvækstsæson så) ikke budt på de samme vedholdende vandmængder som året før, og dels har kommunen gjort noget for at overfladevandet fra højere liggende områder og veje ikke skulle ende som en strøm ned over vores køkkenhave.
En afgørende forskel for jorden, planterne og menneskene.
Og vi har spist årets første rabarbertærte!
Lone
Beretninger fra et autentisk landbrug 
Esben har for travlt med at holde fast i taburetten til at tænke på høns. I både England og Schweiz må høns godt gå ude igen.