Et fikst sommerklip

I går blev det sidste frugttræ i den nye plantage beskåret. 2500 træer har fået et friskt og frejdigt sommerklip. Nogle skulle kun have en svag studsning, mens andre skulle have med grovfilen. Se det er nemlig første gang i træernes 3-årige historie, at de bliver beskåret. De er alle podet på langsomtvoksende rødder, men det stopper ikke nogle af sorterne fra at vokse, som om de var på vildstammer. Det går ikke, når pladsen begrænser sig til 1 meter i bredden og 3 i højden.

Målet med det hele er at skabe en søjle med så mange frugtgrene som muligt, så lidt utilsigtet vækst og så meget sol og lys ind som muligt. Det kan virke lidt vel organiseret og højeffektivt sådan at styre planterne i mindste detalje, man ambitionerne er nu ikke at nå det perfekte mål for afkast. Hvis man er 100-meter-mester i høstudbytte, dynger det hele til i sprøjtegifte, kunstgødning, og vand, så skulle man kunne trække 30 tons æbler i automaten de kommende 10-15 år. Vi undlader hele baduljen og bruger i stedet en smule knofedt og kærlighed og forventer ikke andet end det halve i medgift.

Nu skal der fræses på hver side af hver række æbletræer – for at holde ukrudtspresset omkring træerne nede og lade hønsene komme til. Det bliver som altid en 5 km tur bag den brunstige Ferrari-fræser. Herefter skal kløvergræsset imellem rækkerne klippes, og så er vi klar til, at de mange millioner æbleblomster åbner sig for de to ivrige bifamilier. Det bliver et fantastisk år i plantagen.

Søren Sørøver – med udsigt til 1000 beskæringstrængende vinstokke

P.S. Med fare for at det skal lyde som et sponsoreret indlæg (og det er det ikke), så bliver jeg lige nødt til at give anerkendelse til Felco. Jeg fik min saks af min gamle mester, da jeg kom i lære som gartner. Det er 21 år siden. Den har fået et nyt skær i ny og næ, men ellers har den bare klippet som gjaldt det livet. Fantastisk at der stadig laves noget, som holder, i en tid hvor køb og smid væk er normen.

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s