Dokumentation af tab – ikke mindst af myndighedernes værdighed

Ihærdige mennesker er ved at indsamle oplysninger om de tab, der er lidt under Fødevarestyrelsens krav om indelukning af høns. En tilstand der er gået hårdt ud over mange dyrs velfærd.

Om du bare har haft en enkelt høne, så gå ind og udfyld skemaet med oplysninger om dit tab og dit dyrs adfærd i den forbindelse. Tak. Det vil være en stor hjælp for den samlede opgørelse over, hvad beskyttelsen af den industrielle fjerkræindustri har kostet os andre. Et vigtigt tal at få ud i offentligheden ikke mindst når Fødevareministeriet argumenterer for eksportens betydning.

Der er lavet et skema til både private havehønseholdere og til erhvervsmæssige hønseholdere, der har dyrene til at gå frit normalt. For mange med kun få høns, inklusive dette sted, er det økonomiske tab ikke afgørende, men det er derimod uretfærdighederne og manipulationen fra myndighedernes side. Ikke desto mindre bliver mange små tab til et samlet betydningsfuldt, og derfor er hver eneste indberetning værdifuld for det samlede billede. I det enkelt udformede skema er der også plads til at notere problemerne for dyrene, og det er væsentligt, ikke mindst når Fødevarestyrelsen fastholder, at den hurtige død af eventuel fugleinfluenza, er et umenneskeligt tab af velfærd. Mere end langvarig indespærring? Nu har dyrene været lukket inde i omtrent 4 måneder og både høns og mennesker er tæt på at være desperate.

Her er link til skemaet – har du ikke en høne, kan du hjælpe ved at sende det til en, der har:

Til alle, der holder høns i haven:
https://docs.google.com/forms/d/19fxlszaVrwJ6mdZByZsfyMgYFe5TN4ZPmiih5vroHUs/viewform?ts=58cd3c86&edit_requested=true

Al magt til hønsene!
Lone

P.S. Verdens bedste kop er lavet af verdens bedste KeramikerKaroline

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.

4 svar til Dokumentation af tab – ikke mindst af myndighedernes værdighed

  1. Hanne siger:

    venter med laengsel paa bilklistermaerker med jeres slogan ‘ud med hoensene og ud med regeringen bliver sat I production. eller endnu bedre en A1 udgave i masionit med traepael til

  2. Anne Folehave siger:

    Jeg har givet op over for indespærringen. SLUT med det pjat.

  3. Uglemor siger:

    Der mangler et felt i skemaet til “ikke-økonomiske gener ved manglende høns i haven”. Hver vinter løber mine høns frit i haven og spiser et utal af skadedyr – især konporm. Jeg forventer et større besvær med dem til sommer, og måske færre kartofler og jordbær på længere sigt. Men gøre det op i kroner kan jeg ikke.
    Og så må jeg give min støtte til Gerda Kragh. Al magt til hønsene – nej tak. “Slip hønsene fri!”, “Ja tak til glade havehøns!” … et eller andet andet.

  4. Grete Kragh siger:

    Kære Lone!
    Jeg distraheres lidt af dit “Al magt”. Vi kan ikke give al magt til hønsene, grisene, maden eller nogetsomhelst. Vi kan ønske noget magt. Eller????
    ER alt vel??? Et ofte stillet spørgsmål. Nej, ikke alt er vel (måske hos nogle mennesker) – men noget er vel. Og det “noget vel” holder vel liv i håbet.
    Kærlig hilsen
    Grete

Der er lukket for kommentarer.