Så flyver bierne igen

I sidste uge skete der to storslåede ting – først kom bierne ud af det ene bistade, og så kom bierne ud af det andet bistade.

Jamen altså – to ud af to bifamilier har overlevet vinteren.

Det kan kun afføde næsegrus beundring, ikke mindst når man tænker på, hvordan vi andre kæmper os igennem.

Om sommeren kan bifamilierne bestå af godt 50.000 levende væsner. Ud på efteråret bliver der skåret ned på tjenerstaben og kun en lille hård kerne deltager i festen året efter. Er dronningen iblandt dem, bliver man særligt glad.

På en af de første rigtige forårsdage flyver bierne ud af staderne, og derfra sukker alle efter blomstrende planter.

De to familier er gårdens vigtige hjælpere, og deres indsats har afgørende betydning for høsten af en lang række afgrøder ikke mindst æblerne.

Med lidt held og mange mælkebøtter kan der også blive et årligt forbrug af honning til os, men det vigtigste er bestøvningen.

Al magt til bierne
Lone

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.

Et svar til Så flyver bierne igen

  1. Anne Folehave siger:

    Det er dejligt at jeres bier har overlevet. Jeg kom straks til at tænke på Carl Ewalds eventyr om bidronningen. Den giver lidt indblik i, hvad der sker i sådan et stade. Lad os håbe at det snart bliver lunt og tørt. God dag.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s