Kort nyt fra et blødt punkt

I går fortsatte rækken af underspringshandlinger – det blev en lang dag med beskæring af alt, der kunne beskæres.

Nærmest som i dansk politik bortset fra at der ingen grænse er for, hvad der kan beskæres yderligere.

Eller fornedres.

Læhegnene langs vejene var blevet for omfangsrige, og en venlig henstilling fra kommunen opprioriterede arbejdet med motorsav og bortslæbning af grene.

Ænder og gæs må stadig være udendørs, i modsætning til hønsene, og der er gået forår i de 3 hun-ænder. Brunstige er ikke for stort et ord, og Hannes And har travlt med at sørge for, at livets goder er ligeligt fordelt.

Efter endt parring ruller andrikken ned til siden, ligger lidt på ryggen og padler opad med fødderne, rokker og finder et punkt at vippe over for at komme på højkant igen. Den vellykkede indsats fejres med nogle triumferende cirkler ud i landskabet og lav næbføring.

Hunnerne går i bad.

Drivhuset står over for klargøring – det tætte grønne algelag skal vaskes af, så lys og varme igen kan komme ind. Der skal repareres lidt på siveslanger og øvrig vandtilførsel og trillebørfulde af kostbar hønsegødning skal fordeles.

Der hele må ordnes ganske snart, for de store planteborde på stuehusets førstesal er ved at være fyldte, og for at komme videre med såning og deling af planter, skal nogle flytte ud.

Søren Sørøver – som ellers aldrig bager kage – har lovet følgende: Skulle der ét eller andet sted findes en politiker, som gennemfører 50 ting, der rummer medmenneskelighed, miljøtiltag, rummelighed eller blot sympati, så bager jeg sgu den skide kage til dem!!!

Og jeg vil gerne påtage mig at plukke modne bær nu i marts, så den kan blive behørigt pyntet.

Lad det være et løfte
Lone

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s