Når vilje ikke slår til

Udgivet den 9. marts 2017 by

Den lille Fru Pedersen lever ikke længere.

Lammet var her 3 uger men har sat varige spor. Det ene udelukker ikke det andet.

Alle tegn pegede på, at den første kritiske tid var vel overstået. Der var små daglige forbedringer af motorikken og en synlig vækst i omfang og længde.

Men vækst har aldrig været en garanti for fremskridt.

Heller ikke for lam.

I går ud på eftermiddagen fik Fru Pedersen et hidtil uset anfald af ufrivillige bevægelser, der nærmest virkede epileptiske. Bagefter faldt det lille dyr i søvn, senere gik søvnen over i bevidstløshed, der efter kort tid udmundede i det sidste åndedræt.

Hjertet slog lidt videre, og Fru Pedersens sidste slag gik igennem mine fingerspidser og ind i min krop.

Der beholder jeg dem
Lone

P.S. Billedet er taget få timer før den lamslående hændelse.

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.

11 svar til Når vilje ikke slår til

  1. Dorte Laulund siger:
    11. marts 2017 kl. 09:59

    [♥]

    og her triller tårerne

    ________________________________
    Fra: Beretninger fra et autentisk landbrug
    Sendt: 9. marts 2017 18:46:29
    Til: dortelaulund@live.dk
    Emne: [Nyt indlæg] Når vilje ikke slår til

    Lone Landmand posted: ” Den lille Fru Pedersen lever ikke længere. Lammet var her 3 uger men har sat varige spor. Det ene udelukker ikke det andet. Alle tegn pegede pÃ¥, at den første kritiske tid var vel overstÃ¥et. Der var smÃ¥ daglige forbedringer af motorikken og en s”

  2. Cornelia Bebe siger:
    10. marts 2017 kl. 20:38

    Sådan er livet – desværre. I har gjort en stor indsats for det lille lam,så i kunne ikke have gjort mere👍

  3. mimikirstine siger:
    10. marts 2017 kl. 16:28

    Sådan er livet jo også på en gård, men dejligt at hun fik en chance, må hun hoppe glad omkring der hvor hun nu er kommet hen!

  4. Dagmar Clausen siger:
    10. marts 2017 kl. 14:59

    Hej Loner Du har i hvert fald gjort det du kunne og måske havde lille fru Pedersen glæde af sit korte liv og nød din omsorg og kærlig pleje samt verdens lyset. Ha en god dag!

    Med venlig hilsen Dagmar

    Sendt fra min Samsung Galaxy-smartphone.

  5. ilsearanti siger:
    10. marts 2017 kl. 09:45

    Et smukt kærlighedsmøde ❤

  6. Janne Jaaks siger:
    10. marts 2017 kl. 07:30

    Trøstekram til jer begge ❤
    I gjorde det allerbedste – og det ved I godt ❤

  7. Anita Plesner siger:
    9. marts 2017 kl. 22:26

    Åh så trist med det lille lam. Et kort men kærlighedsfyldt liv.

  8. Charlotte D. siger:
    9. marts 2017 kl. 21:14

    Ægte opklarende spørgsmål: kan det spises? Og hvordan med Sørøverens princip om kun at spise selvihjelslået? #hellerelampåtallerkenenendibagbenene!

  9. Helle siger:
    9. marts 2017 kl. 20:11

    I gav hende en chance, det havde de fleste ikke gjort. Sikkert gør det ondt, jeg håber de gode minder er de stærkeste.

  10. Karin Vestergaard siger:
    9. marts 2017 kl. 19:45

    Åh, det gør mig så ondt, men I gjorde, hvad I kunne, og lille Fru P oplevede mere i sit korte liv end andre lam nogensinde vil komme til. Hvor må det have følt sig elsket

  11. Marianne M siger:
    9. marts 2017 kl. 19:04

    Åh ja, hold godt fast på dem.
    Ligesom du gjorde på hende – tryg i livet, tryg i døden, må man formode. Dét er godt at vide 💐, – og at du giver håbet videre. Tak.

Der er lukket for kommentarer.