Havet er vores – et vigtigt indlæg om øget fiskeopdræt

Min far sejler hvert år de danske farvande tynde. Han kender hver en kyst og krusning. Kommer alle vegne.

Der sker noget, du skal vide, ude på havet. Staten forærer områder væk til privatpersoner, som ønsker at tjene penge på forurenende opdræt af fisk. Der indhegnes, lukkes af og naturen tager stor skade.

Det svarer til, hvis staten forærede dele af statsskovene til mennesker, som kunne se en profitabel forretning i at lukke dem af for offentligheden og ødelægge plante- og dyrelivet – og livet iøvrigt – på arealerne. Der ville vi opdage det, for skovene er vores fælleseje, og vi kommer i dem. Havområderne er også vores fælleseje, men vi kommer der ikke ofte.

Du skal vide, hvad der sker – derfor har min far skrevet dagens indlæg til dig:

1-dsc_38220001

It’s economy, stupid

Regeringen er på vej med en ændring af miljøloven, så der skabes muligheder for nye og større havbrug i danske farvande. Loven er en del af den såkaldte landbrugspakke, som skal give fødevareproducenterne øget indtjening på bekostning af miljøbeskyttelsen. Konkret drejer det sig om ørreder, såkaldte rognfisk, hvorfra rognen eksporteres til Japan, medens resten er af mindre lødighed og i væsentlig grad anvendes som minkfoder. Produktionen foregår i flydende bure, hvor der på et relativt lille område opfedes flere tusinde tons fisk med anvendelse af en tilsvarende mængde foder og med udledning af tilsvarende mængder af fækalier direkte i havet. Læg dertil betydelige mængder medicin til at holde fiskene i live og betydelige mængder kobber til at aflive begroninger på burenes net.

I de berørte områder kan det ikke undgå at medføre store miljøproblemer. Disse problemer løses politisk ved at regne forureningen fordelt på hele Kattegat, hvor miljøministeren mener, at vandmiljøet er bedre end det behøver at være, og derfor godt kan tåle at blive forringet.

Ambitionerne for havbrugsproduktionen er imidlertid større, end hvad selv Kattegat på papiret kan holde til. For at legitimere endnu større produktion og forurening rummer lovforslaget mulighed for produktionsudvidelser, hvis der kompenseres ved, at der på anden vis fjernes kvælstof svarende til det, som ørredproduktionen tilfører havet. I praksis skal denne kompensation ske ved, at der andre steder i farvandet anlægges store muslingeproduktioner, hvorfra muslinger, indeholdende kvælstof, høstes. Det ser fornuftigt ud i regnearket, men ude i virkeligheden er der problemer.

• Kompensationen vedrører alene kvælstof, ikke fosfor og ikke de mange tusinde tons fækalier, som lægger sig på bunden under havbrugene og skaber iltsvind. Slet ikke kobber og medicin.

• Kompensationen sker et andet sted end udledningen. Man kan således have store algeproblemer lokalt omkring Djursland som følge af næringsstoffer fra havbrug, samtidig med, at vandet f.x. i Ålborg Bugt bliver mindre algeholdigt, fordi alger der er spist af muslinger.

• Udledningen og kompensationen sker ikke samtidigt. Forureningen fra havbrugene er maksimal om sommeren og skaber eksplosiv algevækst, når vi gerne vil bade. Senere kan muslingerne spise nogle andre alger andre steder.

• Filosofien bag kompensation bygger på tilføjelse og fjernelse fra et lukket system. Et sådant lukket system er Skive Fjord, hvor metoden er afprøvet. Kattegat og bælterne er imidlertid åbne systemer, hvor der både findes overfladestrømme og bundstrømme. Her vil muslingerne ikke spise alger, som er vokset af ørredernes forurening, men alger, som strømmene bringer forbi. Hvis disse alger ikke var blevet spist, var de fortsat med strømmene ud i den vide verden. På havbunden under muslingeanlæggene efterlades nu muslingernes fækalier, og der er tale om mange tusinde tons. I vores farvand opstår der således en forøget forurening som følge af muslingeproduktionen. Kun, når man ser på det samlede verdenshav, passer regnskabet.

•´Der sker en inddragelse af det frie og naturlige hav. Havet er på vej til at blive udmatrikuleret til produktionsarealer. Det foræres som privat område kvit og frit til enhver virksomhed, som har en ide. Det hindrer den frie færdsel, ikke blot i de konkrete, afspærrede områder, men også i betydelige farvandsområder, som havbrugene spærrer eller vanskeliggør adgang til.

• Monokulturproduktionerne, uanset om det er ørreder, muslinger eller tang, begrænser eller udrydder den oprindelige natur i de berørte områder.

• Havbrugene er tikkende miljøbomber. Hvis et skib på afveje sejler ind i et buranlæg, kan en million ørreder undslippe på en gang. Går mange af disse fisk op i Gudenå systemet, vil de sultne kødædende dyr kunne påvirke økosystemet alvorligt.

• Vi værner om de danske kyster som vi holder af og som er grundlag for turisme. Men kystbeskyttelsen ophører ved strandkanten. Helt ind under land kan anlæggenes sorte plastic få lov at præge havoverfladen, medens gaskanoners drøn jager fugle og mennesker væk.

• Havbrugsproduktionen administreres og kontrolleres langt mere lempeligt, end landbrugsproduktionen. Arealerne stilles frit til rådighed. Der er ingen kontrol med, hvor meget der reelt produceres i anlæggene. Fækalier udledes direkte i havet, hvor de i husdyrproduktion på land opsamles og benyttes som gødning i planteproduktion.

Ørreder kan produceres i lukkede anlæg med opsamling af forureningen, men fortjenesten er selvsagt større, når man lader andre betale huslejen og miljøregningen.

af Søren Knudsen, skibsingeniør og del af fællesskabet

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.

Et svar til Havet er vores – et vigtigt indlæg om øget fiskeopdræt

  1. Kirsten siger:

    Danmark bliver åbenbart betragtet som et uland af kapitalen og den borgerlige regering.
    Det at efterlade affald til landets beboere har foregået i mange år i udlandet og vores landbrug.
    Sådan holder man priserne nede på et urealistisk niveau.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s