Når de store bliver større!

1-dsc_89100001

Jeg tænker, at gazelleprisen ikke er for meget at forvente. Der skal jo ikke mange økonomiske vismænd til at forudsige den bragende succes, vi her på gården står over for.

Det er intet mindre end en fordobling af produktionen. En historisk udvikling og så for andet år i træk.

Jeps. Det er det hæderkronede Brandbygegaard Bryghus, jeg taler om. I de nærmeste dage begynder planlægningen, inden vi for alvor går igang. To store paller med urimeligt mange sække økologisk malt fra et gammelt slotsmalteri i Belgien venter på at blive til læskende øl med det blødeste skum.

Alt, hvad vi magtede at brygge sidste år, er væk, og det har det været længe. De allersidste slatter røg til julemarkedet – og det bedst som det var bedst – altså lagret ideelt.

Og hvordan håndterer man så sådan en succes. Ja, man må efter de mange møder med konsulenter og en røffel fra Ministeriet for Overmådevækst gribe til lommen og investere. Det er det, der skal til, en investering – intet bliver til af ingenting. Således er vores produktionsanlæg nu vokset fra 50 liter til svimlende 100 liter. Jeg vil tro, at EU konkurrencestrisser no. 1 Margrete Striksager ånder lettet op; endelig tager nogen kampen op mod Carlsberg.

Brygmesteren lover højt og helligt at bevare begge fødder i malten, og trods samlebåndslignende forhold i bryghuset til stadighed at mosle både personlighed og charme i hver eneste flaske.

Søren Sørøver – der lægger bredsiden til de forenede bryggerier

P.S. Den nye øl, den til ære for Landmanden, kommer til at hedde “not aLone”, og du kommer til at elske den.

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.

2 svar til Når de store bliver større!

  1. Marianne M, siger:

    Enig ! Fremragende er ordet 💐

  2. Ingeborg Raahede siger:

    NotaLone og Striksager! 😂
    Det kan kun blive fremragende!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s