Snefald

1-dsc_04710001

Frosten kom og ændrede vilkårene.

Gjorde det nemme besværligt og det føjelige stift.

Mudderet forsvandt, og alle overflader blev blegtørre.

I de milde vinterdage havde soen Smaskepot oparbejdet en perlerække af små jordkugler, som dinglede fra hendes fremadhængende ørekanter.

Præcis som en australsk fluehat, hvor korkpropperne danser rundt i synsfeltet.

Også det udstyrsstykke forsvandt med sneens komme. De fire grise er historisk rene at se på.

1-dsc_04510001

Arbejdet udendørs gik i stå, og rastløsheden indvendigt gik i gang.

Det er bare en omstilling til andet arbejde.

Og vinterdage er skrivedage
Lone

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.