Nyt fra gåseland

1-dsc_03670001

De seneste dage har Fætter Guf og Gåsen Åse været ude og se på gård.

Finde ud af hvor de bor nu.

Om natten er det indendørs, og dagen tilbringes omme under de gamle æbletræer.

Eventyrlysten er begrænset til det trygge område i nærheden af de andre ænder og gæs.

Fjerdragten er stadig nusset, for hvor de kom fra, var der mere våd jord end græs.

Med tiden og trangen til at bade skal de nok blive hvide på bagdelen igen.

Fætter Guf har en underlig flap på sin ene svømmefod.

Som om den har været revet op og ikke kunne vokse rigtigt sammen igen.

Han går fint på foden alligevel. Selvom den ikke er perfekt.

Og hvor var vi henne, hvis kun en perfekt gås var betydningsfuld
Lone

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.