Ingen madkamp uden råvarer

dsc_316600010001

Her forleden dag kom Madkulturens Madindeks. Hmmm.. Madkulturen, Madkulturen, hvad er det nu lige, det er?
Jo, det er et statsligt foretagende under Fødevareministeriet, altså ministeriet for madforarmelse. De har en gruppe temmelig sikket vildt sympatiske og intelligente mennesker, der arbejder for, at danskerne skal få bedre mad. Ikke rigtig noget jeg mærker til i min hverdag, men sådan er der så meget.

Nå men de udgiver årligt en meget lang rapport, kaldet Madindeks, som bygger på et spørgeskema udfyldt af x antal danske forbrugere. Det er et værktøj til gud og hvermand. Industrien får en masse gratis tal og tendenser, regeringen og styrelsen får et bud på, hvor tæt madrevolutionen er på, at der skal rationeres og søges flyverskjul, og sidst men ikke mindst så får pressen og meningsdannerne nogle tal at kaste efter hinanden.

Læs rapporten selv, hvis dit liv leves så langsomt, at du magter det: Her.

Udgivelsen resulterer som altid i en vis ”dem og os”-diskussion. Den gode Katrine Klinken var ude og kalde det national fødevareanalfabetisme – det faktum at folk ikke spiser eller interesserer sig særligt for årstiderne, og for hvor råvarerne kommer fra. Katrines ærinde var vist blot at understrege, at hel basal viden, der er med til at sikre god, hjemmelavet varieret kost på de mange små borde landet over, er skyllet ud med opvaskevandet. Og hun har ret!

Straks rejser fødevareelendighedernes vogtere sig fra det hvide brøds slagmark og kalder alle med holdning til fødevarer for elitære – P1 program: http://www.dr.dk/radio/ondemand/p1/p1-debat-2017-02-02

Som et udspring af den debat tillader cand.scient. i ernæring Morten Elsøe sig at give madeliten (en samlende stereotyp betegnelse for folk, der har en holdning til det de selv og andre putter i hovedet) skylden for at “almindelige” mennesker får madstress. Noget han iøvrigt gerne tager hånd om i sine coachingforløb.

Karen Hækkerup, direktør for lobbyorganisationen Landbrug & Fødevarer, der også deltog i programmet, bakkede op ved konstant at gentage, at man udskammer folk, der ikke selv dyrker deres porrer eller har høns i baghaven. Jamen Karen dog. I disse tider er det vist nærmest omvendt – tænk at man kan være så uansvarlig at have høns overhovedet. Eksporten min ven, eksporten.

Men hvad fødevareindustriens zombiøse forkæmpere glemmer er, at opstanden kommer fra alle lag. Opstanden mod alle de elendige fødevarer landbruget og industrien dynger os til i. Tillader vi os så at italesætte, i guder hvor jeg hader det ord, at der er en anden vej, så skal vi kaldes elitære og fanatikere. Tænk at det er kommet dertil, hvor det er de få i en voksende flok af forkæmpere for ordentlige næringsrige råvarer og almindelig køkkenlærdom, der er de underlige, og ikke dem der pisker industriens forarmede mad i folk og i sig. Morten Elsøe fik endda sagt, at det ikke er et problem at spise alle de tvivlsomme fødevarer, det er bare fordi, vi spiser for mange af dem. Og at livsstilssygdomme er begrundet i en længere levealder. Vi bruger ca. 80.000.000 kr om dagen på diabetesbehandling i Danmark. Børn bliver altså ikke fede af længere levealder.

Nå, men nu hvor jeg har brændt lidt af min galde af, så vil jeg bare igen for en sikkerheds skyld understrege, at vi her på gården sammen med mange af de andre elitære, der går og ødelægger folks samvittighed, gør det af en simpel grund – for mennesker, dyr og jords skyld. Vi klandrer ikke nogen for at leve og spise, som de gør, vi er ikke vagtmænd. Vi vil allerhelst ændre lovgivningen, landbruget og industrien, men vi ved ligeså godt som dem, at det ikke kommer til at ske. Vores eneste våben er oplysning. Oplysning om hvad det er, vi spiser, og hvad det gør ved vores kroppe. For så længe der er penge i at lave lortemad til folket og sælge os medicin bagefter, kommer der ikke nogen ændring oppefra. Det er kun det enkelte menneske, der kan gøre en forskel for sig selv. Sådan hænger det heldigvis sammen – at vi, der har indsigten, bruger den viden til at ændre os selv og tit følges den af lysten til at hjælpe andre. En bevægelse som tager tid, ligesom en god spaghetti bolognese – gad vide om Dan J. nogensinde fik sin kogt mør?

Søren Sørøver – elitær er mit mellemnavn…

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.

6 svar til Ingen madkamp uden råvarer

  1. Anne Kruse siger:

    Godt brølt Løve 🙂
    Og som Rune Klan har sagt i radioen, så burde der kun være én kur (i disse Nytårs-forsæt-dage): Du må spise hvad du vil – Du skal bare lave det hele selv !
    På den måde vil der automatisk komme fokus på – hvad er der i vores mad.

  2. Malene siger:

    Lyttede til programmet, men eftersom jeg er tæt på 39.8 i feber med tilhørende lungebetændelse var det ikke det hele der hang fast, men en ting bed jeg mærke i igen og igen. Den journalist var da helt uduelig. “Føler du ikke et ansvar for, at der er folk der går rundt og bryder grædende sammen over køledisken fordi de simplethen har fået så meget input fra sådan nogen som dig, der siger DET her, det er det der skal til, for at du er rigtig og ikke forkert?” spørgsmål om “madskam” stillet til Rode. Jeg kan godt forstå han ikke kunne andet end ryste på hovedet af det og konstatere at det var et underligt spørgsmål…hvad???

  3. karen keinicke siger:

    Jeg er meget enig med dig Søren. Nyere forskning viser utvetydigt, at vores såkaldte livsstilssygdomme: overvægt og sukkersyge bl.a. og især hjernesygdomme: demens, Alzheimer, angst, depression, adhd, sclerose m.v. kommer fra kostens indhold af gluten og sukker. Den viden er endnu ikke publiceret eller taget ind i de statslige institutioner. Vi bliver forgiftede…også af økologiske såkaldte gode råvarer. Madpyramiden skal helt nytænkes, udfra faktuel forskning. Det er ikke individet som er ansvarlig for sine dårlige madvaner. I butikkerne er der promille af det der står på hylderne, som vi tåler at spise, uden at udvikle sygdomme. Læs Tarme i Topform af Irene Brøndum. Læs David Perlmutter og hans samling af forskningsresultater…der er et brocholi på forsiden :o) Det er i tarmene vi udvikler hjernesygdommene.

  4. Uglemor siger:

    En hastig gennemlæsning får mig til at sige, at det er en meget dygtigt skruet sammen rapport, der forsøger at “sælge” conveinencemad. Og det gør de, ved at gøre det hele til en gråtoneskala, med frosne majs og pasta fra supermarkedet i den ene ende og måltidskit i den anden.
    Den udvikling stopper jo først der, hvor det hjemmelavede bliver fanatisk. Sådan a la: “Jeg høster mit eget korn og bager mit eget brød”. (Ikke for at kalde Søren Sørøver fanatisk or at ville slagte sit eget kød).
    Men det er ikke realistisk at vi alle skal leve sådan. De fleste af os er jo nødt til i hvert fald at købe kornet, og da det, at rense, kværne og sigte melet, og derefter lave sin egen pasta jo er en tidskrævende proces, så er færdig pasta – ja vel egentlig også mel – jo conveniencemad. Så er der gang i udviklingen mod måltidskit, og rapporten her skubber pænt bagpå. Jeg mente jo egentlig at min mad var temmelig hjemmelavet, men nu bliver jeg helt i tvivl, jeg øber jo både tørret pasta, kød der er slagtet og parteret og grøntsager, der allerede er høstet, ja det sker endog at jeg køber frosne grøntsager; og så kan det hele jo også være ligemeget, ik’? (Ironi kan forekomme).

  5. Kirsten siger:

    Hej Lone
    Ja det er sørgeligt hvad vores skttepenge bliber brugt til 🙈🙈🙈

Der er lukket for kommentarer.