“Og halsen af en svane” – find bogen på dit bibliotek

salat-med-roedfrugter0001

Når en bog udgives, skal der sendes et eksemplar til DBC, Dansk biblioteks center, og hvis forlaget gør sig håb om en lektørudtalelse, skal der sendes to bøger.

Bogen bliver registreret i Dansk bogfortegnelse, det er en nationalbibliografi over alt, hvad der udgives på dansk.

Hvis indholdet vurderes at have almen interesse for folkebiblioteker og læringscentraler og iøvrigt lever op til bibliotekslovens krav om alsidighed, kvalitet og aktualitet, kan bogen ende i den halvdel af alle udgivelser, som bliver bibliotekskategoriserede.

Ud af de bibliotekskategoriserede bøger udvælges halvdelen til at blive gennemlæst og taget stilling til, hvorefter de får en lektørudtalelse, som er et betydningsfuldt redskab i bibliotekernes indkøb. For forlaget er det vigtig opmærksomhed på bogen.

bourbontaerte0001

Der udgives 16.000-17.000 bøger på dansk hvert år, heraf bliver omtrent 8.000 bibliotekskategoriserede, og af disse opnår omkring 4.000 en lektørudtalelse. Altså langt fra en selvfølge.

Dette lille forlag har i alt udgivet 5 bøger, og forleden dag lå lektørudtalelse nr. 5 i postkassen. Der blev danset jubeldans henover gårdspladsen.

Vurderingen lyder bl.a. “En dejlig kogebog med lækre og inspirerende opskrifter, særligt er kagerne uimodståelige. Layoutet er flot og understøtter såvel opskrifterne som forfatterens grundholdning om, at man skal behandle jorden og dyrene ordentligt.”

1-dsc_87240001

For os betyder det alverden – det sætter biblioteksindkøbet i gang, og allerede nu har 55 biblioteker bogen. Spørg på dit bibliotek, hvis du gerne vil låne den.

Så får man lyst til at lave flere bøger
Lone

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.

19 svar til “Og halsen af en svane” – find bogen på dit bibliotek

  1. Mia siger:

    Fantastisk 😀

  2. Anette siger:

    Tillykke
    Jeg vidste ikke lektør udtalelserne blev udvalgt sådan… eller så få, så de endnu mere være.

  3. Anita Plesner siger:

    Tillykke 👏👍😀

  4. Tove Reschke siger:

    Stort TIL LYKKE med jeres success! “Hønsefødder og Gulderødder” måtte jeg helt til Danmark for at hente. Det var sent en aften i Maj måned. Det var godt i ikke var gået i seng. Jeg må forsøge at overtale vores lokale bibliotek her i USA til at skaffe den hjem.

  5. Anita Goltermann Pötzsch siger:

    Der er stadig håb for det hele… Tillykke. Har du bøger med på torsdag i WestMarket..? Ville være en kærkommen bog i samlingen! Anita.

  6. Ole Christensen siger:

    Flot og dækkende lektørudtalelse som vi der straks købte den er enige i
    Vi er to af dine fans der glæder os til at høre dig i WestMarket på torsdag
    Ole Christensen

  7. Lone Carstensen siger:

    Stort tillykke. Fortjent. Det er sådan en dejlig og inspirerende bog.
    Og så fik jeg ikke skrevet tillykke med de kommende nye beboere. Sikke en dejlig blød gave.

  8. Britta siger:

    Stort TILLYKKE! Ja, skriv endelig mere 🙂

  9. Ole Christensen siger:

    Du må lige have en stolt hilsen fra Lone Landmand. Flot og fortjent bedømmelse

    Sendt fra min iPad

    > Den 22. jan. 2017 kl. 08.18 skrev Beretninger fra et autentisk landbrug : > > >

  10. Vibeke Egense siger:

    Tillykke 👏

  11. gretekragh siger:

    Velfortjente roser. I er fantastiske. Kh Grete

  12. Inger siger:

    Tillykke 😀

  13. ilsearanti siger:

    Stort til lykke!!! Hvor det glæder mig at høre. Bogens vej ud i verden er hermed udvidet.

  14. Kirsten siger:

    Tillykke
    Jeg bruger dine kogebøger som inspiration.
    Men jeg mangler et stikordsregister. Har du ikke mulighed for at lave sådan et i dine kommende bøger ?

  15. Ingeborg Raahede siger:

    Ja tak!
    Det er en dejlig bog.
    Her går mangfoldighedsbrødene sine sikre steps hen over bordet.

  16. Anne Mette Otterstrøm siger:

    Har for længst forhåndsbestilt bogen på biblioteket….
    Godt gået Lone

  17. Lars Peter Nielsen siger:

    Hej Lone og Søren

    Hvis man nu bestiller på nettet kan jeg så være så heldig at få en signeret udgave? Så den passer til den første??

    Kærlig hilsen Lars

    Sendt fra min iPhone

    Den 22/01/2017 kl. 08.20 skrev Beretninger fra et autentisk landbrug <comment-reply@wordpress.com>:

    Lone Landmand posted: ” Når en bog udgives, skal der sendes et eksemplar til DBC, Dansk biblioteks center, og hvis forlaget gør sig håb om en lektørudtalelse, skal der sendes to bøger. Bogen bliver registreret i Dansk bogfortegnelse, det er en nationalbibliografi over alt”

  18. Lene Elmer siger:

    Tillykke tillykke tillykke tillykke tillykke tillykke tillykke tillykke tillykke tillykke tillykke tillykke tillykke Den 22/01/2017 08.19 skrev “Beretninger fra et autentisk landbrug” :

    > Lone Landmand posted: ” Når en bog udgives, skal der sendes et eksemplar > til DBC, Dansk biblioteks center, og hvis forlaget gør sig håb om en > lektørudtalelse, skal der sendes to bøger. Bogen bliver registreret i Dansk > bogfortegnelse, det er en nationalbibliografi over alt” >

  19. Marianne M. siger:

    Til lykke – hvor er det godt. For jer – og os!

Der er lukket for kommentarer.