“Det man spiser, er man selv” – nyt skrivearbejde er så småt i gang

1-dsc_9415-0010001

Måske husker du, at det for nogen tid siden handlede om vinterens skrivearbejde.

Efter det veloverståede julemarked er der faldet ro over gården. Over os ikke mindst. Sidstnævnte har været længe ventet, og skal styres med hård hånd for ikke at udmøntes i uro over ikke fortsat at udnytte tiden til det yderste. Der er absolut masser af arbejde, nu er det blot igen muligt at vælge imellem opgaverne og udføre én ting af gangen uden at planlægge den næste undervejs.

Det var meningen, at næste bogprojekt skulle tage sin begyndelse i det nye år, men for at komme rastløsheden i forkøbet er jeg begyndt på noget nu.

En flig af en disposition, et flagrende tankesæt, en føjelig indholdsfortegnelse.

Så den kommende bog “Det man spiser, er man selv” er på vej. Ikke i høj hastighed for så megen ro er her heller ikke, men dog sat i gang.

Helt afgørende er det også, at en dygtig illustrator har fundet os og vil være med. Han kan i tegning bidrage gevaldigt til at gøre bogen dragende for børn i den aldersgruppe, vi har tænkt os, siderne skal henvende sig til. De første prøver er lavet, og de er håndgribeligt opmuntrende.

Godt nok er det en børnebog, om det der bliver dyrket, fremstillet og spist, men den skal også give noget til voksne. 8-årige får brug for en voksen til at læse op (jo, den slags findes stadig), og de ældste i den tænkte modtagerafdeling, de 12-13-årige, får brug for en voksen at tale med om bogens indhold. Ikke mindst på indkøbsturene.

En vigtig del bliver grundlæggende forklaringer, men med et ordvalg der er til at forstå, og med en lethed der giver lyst til at læse videre. En ikke helt nem opgave, tror jeg.

Bogen skal være “holdbar” lang tid frem og ikke kortvarigt aktuel i barndommen. Sådan en bog man beholder, vender tilbage til og konsulterer, når tvivl opstår, eller argumenter skal genopfriskes. Man kan også tage den med til julefrokosten og forære den til faster Gerda, når hun (igen næste år) sidder med en flap orange burlaks i mundvigen.

Hensigten med bogen er at give mennesker i børneudgaver indsigt og viden, så de kan begå sig bedst muligt i tilværelsen. Både når det handler om at passe på deres egen umådeligt værdifulde krop og hjerne, og når det handler om at passe på deres livsgrundlag. Det handler overordnet set om at forstå sammenhængene og genvinde respekten for jord, dyr og planter. Sammenhørighed er vejen frem.

Det er vigtigt, at sådan en formidling ikke tager hensyn. Hverken til noget eller nogen(s penge). Den tager udgangspunkt i at ville gøre det bedst muligt for det enkelte menneske og for fællesskabet, og der er ingen økonomiske eller organisatoriske interesser bag.

Med håb om skrivetid
Lone

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.

4 svar til “Det man spiser, er man selv” – nyt skrivearbejde er så småt i gang

  1. Pingback: “Det man spiser, er man selv” – nyt fra skrivebordet | Beretninger fra et autentisk landbrug

  2. Jannie Holm-petersen siger:

    Lige sådan en bog, der skal være obligatorisk i skolerne, mine børnebørn skal i al fald have den.glædelig jul til dig og sørøveren. Hilsen Jannie fra frederiksværk

  3. grethe60 siger:

    Det er en supergod ide. Hvis den bliver færdig til næste jul, har jeg de første 5 julegaver og det er ikke så tosset. I år får disse børns forældre alle “og halsen af en svane”, så mon ikke det bliver et hit.

  4. Anette siger:

    lyder som et meget spænende bog projekt, tror jeg kender et barn eller to som gerne vil havde den.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s