Lidt mere at tænke over og tage stilling til…

Kære Ven

Ja, du har ret – det hele endte lidt blødt med ”en flæskesteg af anstændig oprindelse”.
Dels er sidstnævnte et vidt begreb (for nogen er den konventionelle oprindelse anstændig), og dels må sådan et indlæg ikke være for langt, hvis man skal gøre sig håb om læsning og udbredelse.

Du spørger til det økologiske kød. Lad os tage samme rækkefølge:

1. Mange økologiske smågrise tages væk fra jorden og opfedes indendørs i staldbygninger med adgang til en udendørs strøet betonkumme, men nogle forbliver ude på friland. En økologisk staldfedet gris har omtrent tre gange så stort et areal til rådighed som dens konventionelle fætter, mens en såkaldt frilandsgris (der dog også lever i en stald) har det dobbelte areal i forhold til den konventionelle gris.

2. Ammoniakbelastningen af grisenes luftveje (og dermed transporten med blodet rundt til alle muskelceller m.m.) er afgjort mindre, når stalden er åben. Mindst er belastningen selvfølgelig, hvis grisene går i fri luft. Jo mere plads en gris har, des mindre sandsynlighed er der for, at den er indsmurt i gødning. Dyrenes foretrukne valg af hudpleje er et mudderhul, og det giver ikke afsmag i flæskestegen.

3. Økologiske grise må ikke fodres med GMO-afgrøder.
Frilandsgrise er en klassifikation (der kan forvirre en del), som indebærer, at soen er udendørs under faringen, grisene dier i 5 uger og flyttes herefter indendørs til opfedning, men foderet er konventionelt og således baseret på forbrug af sprøjtegifte og GMO.

4. Det økologiske foder må ikke dyrkes under forbrug af sprøjtegifte, så økologisk landbrug har en afgørende betydning, når det kommer til at bremse bidød og påvirkninger af menneskers (og dyrs) helbred.
Grise, der lever udendørs eller i åbne staldanlæg skal bruge mere energi på at holde varmen, og ude på jorden er opsamling af gødningen ikke mulig. Udledningen af næringsstoffer er typisk højere end i det konventionelle system – endnu en grund til at spise mindre kød.

5. Der er en støt stigende eksport af økologisk dansk svinekød til bl.a. Tyskland og Frankrig, men andelen er lille i forhold til den konventionelle eksport. Det er klart bedst for vores livsgrundlag at spise råvarerne, der hvor de skabes. Citroner og andre sager har en særlig geografi, men det giver ikke megen mening, sådan miljømæssigt set, at sende sojabønner og svinekød i rotation om kloden. Økologiske grise får også soja (ikke-GMO), dyrket typisk i Kina.

6. Svine-MRSA er et nationalt problem, bl.a. fordi Dødevareministeriet/Landbrug & Fødevarer ikke ønskede at lave den nødvendige screening af avlstoppen i dansk svineproduktion i tide. Undersøgelser har vist, at kun 6 % af de økologiske bedrifter havde svine-MRSA, mens 70-80 % af de konventionelle bedrifter havde smitten (i efteråret 2015). Udviklingen af antibiotikaresistente bakterier som sådan drives frem af det massive antibiotikaforbrug i de intensive husdyrhold. Konventionelle grise får op til 20 gange så meget antibiotika som økologiske grise. I den sammenhæng betyder det alverden, at pattegrisene i det konventionelle system i praksis fravænnes, når de er 3-4 uger (og deres mave/tarmsystem ikke helt kan håndtere fast foder), mens de økologiske pattegrise dier i ca. 7 uger. Desuden gør husdyrtætheden sit – jo mere luft omkring dyr (og mennesker) des mindre smittepres.

7. Økologisk svinefoder tilsættes også kobber og zink, og landbrug, der bruger disse foderblandinger, udbringer således også metallerne til den dyrkbare jord.

8. Gødningen fra én gris belaster omgivelserne lidt, og gødningen fra mange grise, belaster omgivelserne meget. Det handler om et mindre kødforbrug og en større harmoni i omdriften af de arealer, man (forhåbentlig) lader husdyrene leve på.

9. Loven om rutinemæssig halekupering er den samme for konventionelle grise som for økologiske. Det er ganske enkelt ikke tilladt. I konventionel dansk svineproduktion vælger de kontrollerende dyrlæger at undlade indberetning af lovovertrædelsen, som finder sted for omtrent 95 % af alle grisenes vedkommende.

10. Brun sovs dækker meget (hvis den er opbagt), og bismagen af elendighed er mere tydelig for nogen end for andre. Det handler som i de fleste sammenhænge om, hvad man selv kan stå inde for og være bekendt. Men forudsætningen for at have noget at tage stilling til er kendskabet til mulighederne og forskellene.

Der findes små harmoniske hold af ikke-økologiske grise udendørs, hvor dyrene har et liv, som opfylder de basale behov for yngelpleje, social adfærd og egenadfærd på basis af konventionelt dyrket foder (men den slags grise ender ikke på Danish Crowns storslagteri og ude i plastbakkerne), og der findes store økologiske svineproduktioner, hvor grisene er mere på betonbund end på jord, men hvor deres foder ikke belaster vores natur med sprøjtegifte. Det er med andre ord en jungle at finde rundt i, og derfor er man allerbedst stillet ved at få kendskab til en producent, hvis værdisæt man synes om. De små producenter har ofte velfungerende webbutikker og selv fra en lejlighed i indre by, kan man bestille sit (forhåbentlig beskedne) kødforbrug 🙂

Ovenstående har handlet om dyrenes behov og foder/gødning med meres betydning for vores livsgrundlag. Der er imidlertid endnu et afgørende punkt – vi spiser også, fordi vi nyder maden og glæden ved samværet omkring den. Glæden ved at tilberede og spise en råvare uden rester af sprøjtegifte, antibiotikaresistente bakterier m.m. er umiskendelig. Dertil kommer, at smagen og strukturen i kød fra dyr der har haft reel muskelaktivitet og adgang til grønne afgrøder så langt overgår smag og struktur i kød fra inaktive stalddyr, der har spist brunt.

Alt godt herfra
Lone

Kilder:

http://landbrugsavisen.dk/svin/meget-lav-forekomst-af-mrsa-p%C3%A5-%C3%B8kologiske-svinebedrifter
https://www.dr.dk/nyheder/indland/afsloerende-mails-fra-foedevarestyrelsen-om-svine-mrsa
https://ing.dk/artikel/konventionelle-grise-faar-op-til-20-gange-saa-meget-antibiotika-som-oekologiske-171167
http://www.ft.dk/samling/20131/almdel/flf/spm/495/svar/1156714/1401964.pdf
http://www.friland.dk/Frilandsgris/Om-Frilandsgrise/Regler.aspx
https://webcache.googleusercontent.com/search?q=cache:FjyWyQE_ricJ:https://www.landbrugsinfo.dk/Oekologi/Omlaegning-til-oekologisk-drift/Sider/ReglerSvin2010b.pdf%3Fdownload%3Dtrue+&cd=3&hl=da&ct=clnk&gl=dk
Mad vs. Fødevarer, Det flydende forlag, 2014

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Anstændigt kød, Hverdagen. Bogmærk permalinket.

6 svar til Lidt mere at tænke over og tage stilling til…

  1. Dina siger:

    Kære Lone. Her står jeg som ny følger af din blog og sluger dine velksrevne ord, med største velbehag – og frustration! Jeg har naivt troet, at den økologiske frilandsgris som jeg længe har købt, havde gået med trynen i jorden og under himlen blå, i hele dens liv. Og nu er jeg en kende frustreret! Igen! Jeg vil gerne nyde lidt kød i ny og næ, men hvor finder jeg så kød fra et dyr, som faktisk har fået lov til at leve, som alle dyr bør?
    Tak fordi du åbner mine øjne. Endnu mere.
    Dejlig jul til dig og dine.
    Venligst, Dina

  2. grethe60 siger:

    Først: Det er IKKE for langt, når du skriver om vores fødevarer, eller andet for den sags skyld.
    For det andet: Det er skønt at sidde her i lænestolen og læser dine/jeres betragtninger. God jul og så lige til sidst:
    Jeg tror at du arbejder for meget. Husk at lytte til kroppen. Du kan alligevel ikke nå det hele, for der vil altid lige være “noget mere”. God jul.

  3. Hej Lone Er ny læser af din blog, og hvor har du nogle særdeles gode indlæg og indspark omkring dyr og mennesker og deres livsbetingelser. Jeg vælger at skriver dyr først, da deres velfærd afhænger af menneskenes beslutninger omkring lovgivning, forbrugeradfærd, økonomi mm.
    Dyr skal behandles ordentligt, og ikke bare være “maskiner” der overproducerer. Mere oplysning og kritisk stillingtagen er du med til at give, meeeen udbredelsen burde også komme på de store sociale medier, og der skabe debat og oplysning. Her på siden er vi enige, men der skal og må rykkes holdninger til fødevareproduktion og forbrugsmønster.
    Endnu engang tak Lone.

    • Lone Landmand siger:

      Hjerteligt velkommen og tak Dorte!

      Gårsdagen indlæg blev også postet bl.a. på Facebook og Twitter. Der er knapt 40.000 mennesker – både enige og uenige – der har set det på Facebook. Så ja, det kommer noget omkring 🙂

      Tak til dig
      fra Lone

  4. Pia Vorting siger:

    Jeg holder meget af dine “slåfejl”. Hvor heldig kan man være at de er så betegnende. Bl.a. Takket være din ihærdige oplysning, spiser vi, i min familie, næsten ingen kød. Vi kunne ikke drømme om at spise konventionelt svinsk kød. Godt nytår.

  5. finn birkholm-clausen siger:

    Som skrøbeligt gammelt menneske tør jeg simpelthen ikke spise kemisvinekød. Heldigvis kan vi købe økogrisekød – med smag. Og en god flæskesteg er ikke at foragte. I ny og næ. Vardeådalslam eller brugsen i Ølgod. Vær så god

Der er lukket for kommentarer.