I bund og grund er det vel bekymrende?

1-dsc_93700001

For øjeblikket er reklamemediebilledet præget af slagtilbud på svinekød. Selv for Wham er det vanskeligt at nå igennem Last Christmas uden et dagligvarefremstød om ½ kilo for 11,95 og det endda på den dyre udskæring af grisen.

I forgårs sendte DR1 udsendelsen Madmagasinet med fokus på højtidens begejstring for flæskesteg. Der var især to bekymrende ting i udsendelsen. Flere, absolut, men to er rigeligt.

En er såmænd også.

For det første udtalte en konventionel svineproducent stående ved siden af et af sine avlsdyr med et stort åbent sår på kønsdelene (soens) følgende:
“I bund og grund er det jo fødemaskiner, men det er ikke anderledes, end at vi er nødt til at betragte dem som dyr.”

Læs det bare igen. Ordlyden er uforandret.

Til ovenstående kan man sige, at udsagnet skubber ved det, man forbinder med forskellen på dyr og mennesker. Empati blandt andet. Ikke desto mindre er det en ærlig og korrekt fremstilling af indstillingen til de såkaldte produktionsdyr i landbruget.

For det andet udtalte brugsuddeleren i en lille dansk by med knap 1000 indbyggere, at han havde solgt ½ ton konventionel flæskesteg på en uge.

Det er stærkt bekymrende såvel for borgerne som for slagtesvinene. Ens celler og krop i det hele taget opbygges af det, man spiser. Er det store mængder kød fra dyr i mistrivsel, bliver man så at sige foret med elendighed.

December må således være et passende tidspunkt til en påmindelse om nogle gode grunde til ikke at spise konventionelt dansk svinekød uanset sprød svær, saftige skiver og den billige mulighed for kødsved.

1. Et slagtesvin i en konventionel dansk svinestald har et lovpligtigt areal på 0,65 kvadratmeter. Det er mindre, end dyret fylder.

2. Grisenes hud er i kontakt med deres egen og stifællernes afføring døgnet rundt, og den luft, dyrene indånder, er tung af ammoniak. Det første er værd at tænke på, hvis man holder af bacon, flæskesvær eller det sprøde ovenpå flæskestegen, det sidste er kilden til den afsmag, som staldkød altid har.

3. I konventionelt dansk landbrug fodres grisene med GMO-afgrøder på trods af de kendte skadevirkninger, og mavesår forefindes i udbredt grad indenfor svineproduktionen.

4. Opdyrkningsgraden af dette land er exceptionel, fordi der skal dyrkes foderafgrøder til millioner af svin. Spredningen af sprøjtegifte og svinegylle har medført en sjældent set artsfattigdom, og naturen er kåret til at have det decideret skidt i Danmark.

5. Kun ca. 10 % af dansk konventionel svineproduktion er til hjemmemarkedet. Forureningen fra 100 % af produktionen bliver derimod herhjemme.

6. Det omfattende antibiotikaforbrug til at holde dyrene levende og produktive har bl.a. resulteret i udvikling af svine-MRSA-bakterier, der er en konkret trussel imod vores sundhed(ssystem) og fremtidige generationers mulighed for at behandle sygdomme. Kan vi ikke stoppe industriel svineproduktion af hensyn til dyrene, er der al grund til at gøre det af hensyn til os selv.

7. Grisenes foder tilsættes zink og tungmetallet kobber for at begrænse diarréudbrud. De to metaller fordeles med gyllen og ophobes i vores dyrkbare jord.

8. De ca. 28 millioner grises efterladenskaber sammen med store mængder kunstgødning udgør grobunden for algevækst, bundvendinger og havdød. Plus forureningsproblemer af søer, åer og grundvandet.

9. I dansk industriel svineproduktion overtrædes loven konsekvent – mindst 95 % af alle grise får rutinemæssigt skåret knap halvdelen af halen af uden bedøvelse.

10. End ikke brun sovs kan dække bismagen af usle forhold.

Må en flæskesteg af anstændig oprindelse findes nær dig
Lone

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.

3 svar til I bund og grund er det vel bekymrende?

  1. Gert Jensen siger:

    Fuld af beundring for din fremstilling kære Lone. Altid både sober og meget rammende.
    Dog mangler jeg denne gang en lille ting fra dig.
    Jeg kan selvfølgelig selv Google mig frem til svaret på mit spørgsmål eller undring om du vil, men jeg ved du kender svaret, så derfor 🙂
    Sammenligningen Lone. Den sammenligning der skal overbevise mig og mange andre, om det rigtige i at skifte fra konventionel til øko.
    Jeg er i gang bevares, og måske faktisk på grund af din og sørøverens blog. Mælken her i huset er øko, og 98% af grøntsagerne er også. Èn gang imellem også kødet, men det sker ikke så tit endnu. Fisken fanger jeg selv, ænder – duer, gæs og råvildt bliver nedlagt og hjembragt.
    Men tilbage til sammenligningen. Nok så fint lister du op, alle skandalerne, men hvor blev øko-fordelene af i dag.
    Jeg mangler dem lige i dag hvor jeg har købt kamstegen til i aften.

    Tak for Jeres blog, jeres meninger og jeres bøger, som jeg også har 95% af. Tak for energien

    • Lone Landmand siger:

      Kære Gert

      Tak for din besked, som giver megen glæde her!

      Dagens indlæg er til dig.

      Tak også for din opmuntrende beskrivelse af kosten hos dig – den slags giver håb!

      Og nu til noget arbejde….
      Lone

  2. Anne Hviid siger:

    Det var en grum udsendelse. Og trist. Eneste lyspunkt var den lille pige, der kunne smage og beskrive hvad hun smagte – og derfor foretrak øko-nakkekammen! Det må være hos ungerne håbet skal lægges – de andre er vist ikke sådan at rokke med… Vi snakker (højlydt) med ungerne om råvarerne, når vi handler. At noget er sprøjtet med gift og andet ikke er osv. Forhåbentlig er der andre der hører det ;D

Der er lukket for kommentarer.