Nye dyr på gården

1-dsc_92470001

I omtrent et år har soen Smaskepot og ornen Kjetil boet sammen. Delt hø, vandtrug og hus.

Uden synderligt resultat. Bortset fra glæden ved at mærke varmt bugflæsk mod ryg.

Grise ligger også i ske.

1-dsc_91590001

Der bredte sig en stigende bekymring – udenfor folden – om, hvorvidt fertiliteten var forsvundet fra foretagenet.

En so er drægtig 3 måneder, 3 uger og 3 dage.

1-dsc_9276-0010001

Men for 3-4 uger siden begyndte Smaskepot at se lavbred ud. Ikke at fyldigheden forsvandt fra den øvre del af hendes velformede krop, men yveret struttede nedad på den længe ventede måde.

Så dem der tror, at alt skal stritte opad tager grueligt fejl.

1-dsc_923600010001

Kjetil fik en ny indhegning i det område, der har været dyrket kartofler i, og Smaskepot blev alene tilbage, så hun kunne få ro til at lave rede i huset.

For to uger siden fødte hun sit kuld. Det blev tvillinger ligesom sidst, hun var drægtig.

Et meget passende antal på en meget lille gård.

1-dsc_92670001

Det er et dumt valg af årstid til dyrefødsler, men når Barry White synger og trusserne flyver, hvem kigger så på kalenderen.

Inde i Smaskepots hus er der en gammel omvendt høhæk med en varmelampe bag. Så snart grisene var født, fandt de ud af at gå gennem tremmerne i høhækken og lægge sig under varmekilden. Afskærmningen er for, at moderen ikke skal molestere lampen og tygge i ledningen.

1-dsc_924200010001

Vi har tænkt, at de små nye skulle have mest mulig ro, og derfor er de ikke fotograferet før nu.

I søndags til julemarkedet valgte de selv at spankulere ud i tilværelsen til stor glæde for nærtstående.

1-dsc_91880001

Så nu skal du selvfølgelig også se dem!
Lone

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.

7 svar til Nye dyr på gården

  1. Pingback: Intet afgørende nyt fra en grisefold nær dig | Beretninger fra et autentisk landbrug

  2. kontor siger:

    Tillykke med familieforøgelsen, grislinger e r det skønneste. Camilla

    Fra: Beretninger fra et autentisk landbrug [mailto:comment-reply@wordpress.com] Sendt: 14. december 2016 09:04 Til: kontor@fuglebjerggaard.dk Emne: [Nyt indlæg] Nye dyr på gården

    Lone Landmand posted: ” I omtrent et år har soen Smaskepot og ornen Kjetil boet sammen. Delt hø, vandtrug og hus. Uden synderligt resultat. Bortset fra glæden ved at mærke varmt bugflæsk mod ryg. Grise ligger også i ske. Der bredte sig en stigende bekymring – ud”

  3. Grethe siger:

    Siden søndag har min datter på 4 plaget og plaget og PLAGET, om ikke godt vi kunne få en uldgris (i parcelhushaven…)?! Hun er smaskforelsket i Kjetil og synes, at en gris, der er klædt ud som får, ville være en aldeles passende julegave i år. Jeg har ikke fantasi til at forestille mig, hvordan hun havde lydt, hvis hun også havde opdaget de to små…!
    Tak for et skønt julemarked og tillykke med tvillingerne 🙂

  4. Sanne O. siger:

    JU-HUUU ❤ ❤
    Bliver bare så glad af dine skriv om livet på gården 🙂 og så må min gode veninde og jeg ha´ været blandt de allerførste de fik et glimt af de små yndigheden i lørdags ❤ ❤
    Ikke fordi det betyder noget særligt at være de første. Men den var bare en helt vildt dejlig overraskelse oven i et i øvrigt fantastisk julemarked.
    Tusind tak for oplevelserne ❤ og jer ❤ ❤

  5. Charlotte D. siger:

    Tillykke med familieforøgelsen! Nu venter vi i spænding på navnene.

    • Lone K. siger:

      Hvis det er en han og en hun kan det da næsten ikke blive andet end Barry & Panties?! 🙂 Jeg var færdig over den lille indskydelse 🙂

      Og tillykke med bedårenhederne ❤

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s