Udsigt med indsigt

1-dsc_89250001

I går var en fantastisk flot dag.

Helt klart, fint frostvejr med et tykt lag knasende rim på markerne. Mens vi fodrede, besluttede jeg mig for en fasanjagt. Den første i år, og det skal jo snart til at være, hvis det skal være. Det er lige præcis i sådan et vejr, fasanerne er på vingerne.

Men inden jeg nåede så langt, flækkede lyden af et skud stilheden. Duer flaksede op fra vores lille skov. Der er mange i år – det har der ikke været de seneste par år.

1-dsc_89280001

Et skud generer mig ikke, det kunne jo have været fra mig selv. Det kom fra nabogodsets nærmeste såt. Den ligger lige bag vores eng, der hvor jeg havde tænkt, at en tur med hunden og bøssen ville være et godt sted for sjælen. Desværre kom skuddet ikke alene. Når et gods sætter tusindvis af fasaner ud, og tager en fyrstelig pris får deltagelse i jagten, så kommer et skud aldrig alene og heller ikke i går formiddag. Et sted mellem 50 og 100 skud mindede mig om en dårlig krigsfilm, ja det var ikke fordi, fjenden besvarede ilden, den flygtede nok bare for livet.

Jeg kan næppe, uden at vade rundt i hykleri, klandre mine medjægere for at deltage i denne type jagt. Jeg er ikke helt afklaret med, hvorvidt jeg overhovedet synes, at den slags “jagt” kan kaldes jagt, men hvem er jeg til at definere begrebet. Jeg undres dog til stadighed over, hvorfor en godsejer, der befinder sig blandt de absolut rigeste familier i Danmark, finder det nødvendigt at lægge sin jord til rådighed for den slags jagt. Ja, der er penge i det – mange penge, men hvis man nu ikke mangler, hvorfor så?

Jeg kan ikke ændre på deres jagtmønster, og måske er det derfor, jeg instinktivt reagerer ved ikke selv at gå på jagt. Naturen har fået prygl nok i forvejen – pludselig virker det fuldstændig overflødigt, at jeg melder mig under fanerne.

Nogle vil nok mene, at det er overflødigt, at jeg går på jagt, uanset hvor meget blodbad der er på naboejendommen. Og ja, jeg ville også overleve uden, uden tvivl. Men jeg føler en glæde i jagten, glæden ved en sjælden gang imellem at få et bytte, og ja det bliver ikke til så meget, og selvfølgelig glæden ved at tilberede og spise dyret.

1-dsc_89400001

Men jeg skal føle glæden, ellers er det ligegyldigt, og glæden forsvinder, når jeg mærker overflødigheden, eller måske bedre beskrevet som følelsen af at mine medmennesker har gjort rigeligt. Det er lidt det samme, som hvis jeg tænker, at det kunne være godt at avle nogle flere grise og begynde at sælge grisekød fra gården. Når jeg så kigger over marken lige ind i naboens kæmpe nybyggede stald, hvor omtrent 40.000 grise fødes, fedes og køres til Polen, så pakker jeg halvflov mine tanker sammen. Jeg kan jo godt prøve at skrue på alle de romantiske naive knapper og bilde mig selv ind, at hvis jeg opdrættede 30 grise om året, grise som havde det perfekte frilandsliv, så blev der lavet 30 færre i stalden derovre. Men den går ikke Grønberg – det sker ikke. Så vi opdrætter ikke grise til salg – i år er det blevet til to til egen kødforsyning.

Jo længere bønderne pløjer og sprøjter ud i grøftekanten, des mere får vi lyst til at lægge jord ud til natur. Jo mere regeringen prædiker forbrug, des mere mindre mindre mere køber vi.

Det er ikke en protest, det er ikke obsternasigvorenhed taget til maksimum – det er blot en følelse af, at vi alle må deles om det, der er, og nogen har helt åbenlyst brug for mere end os, derfor må vi nøjes. Vi nøjes, fordi de andre har taget det, der var.

Og nej, det gør ikke os til bedre mennesker. Det gør os højest til andre mennesker.

Jeg tager nok på fasanjagt en anden dag, men det blev ikke i går. Der er også en til mig, og er der ikke, så går det såmænd nok alligevel.

Søren Sørøver – med tørt krudt og løse skud

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.

7 svar til Udsigt med indsigt

  1. Jette Solgaard siger:

    Øh ved vi noget om, hvor rig den pågældende godsejer er? Og ved vi noget om, hvad hans udgifter til drift af godset er? Ved vi noget om, hvor mange arbejdspladser vedkommende genererer?

  2. Jeg forstår ikke jagt, og slet ikke, når det bliver en sport, som når man sætter fasaner ud. Men nu er jeg også vegetar…
    En lille kommentar til godsets økonomi er, at mange godsejere så vidt jeg ved er pressede økonomisk i dag, fordi de (heldigvis, vil jeg mene) ikke får i overflod fra kongen osv. længere. Det er dyrt at bevare gamle – ofte bevaringsværdige – bygninger, og derfor også grunden til, at godsejere måske sælger ud af grundene omkring godset og i øvrigt har helt andet arbejde ved siden af godset – eller netop holder ting på godset for at få råd til at drive det. At fasanjagt så ikke er en legitim økonomisk årsag i min bog, er så en anden snak.

    • Søren Sørøver siger:

      Bestseller imperiet takker for opbakningen 🙂 De er forøvrigt nu også Skotlands største jordbesiddere.

  3. Ingeborg Raahede siger:

    Ja! Fasandræberne er igang ….
    Og vore egne høns må være inde!
    Jamen! Der er meget at forholde sig til.
    Også tak herfra for alle ordene til både Lone og Søren.
    Det gir håb og lys i mørket!

  4. Helle siger:

    Der er jagt, og så er der “jagt” – eller plafferi, som man også kunne kalde det.

  5. Ole Christensen siger:

    Hej Søren. Godt at I nu er flere der bringer det helt meningsløse frem i nedskydning af “burvildt” som sociolog Rasmus Willig kalder det i en debat i dagens Politiken under overskriften “Nutidens jægere er begyndt at skyde lørdagskyllinger”
    Ole Christensen

  6. Arne Kristensen siger:

    Hej Søren. Jeg blev glad for at du i dag har sat ord på det jeg selv tænker omkring jagt på fasaner. Det foregår også her på øen.
    Tak til Lone for et godt foredrag i biografen på samsø.

Der er lukket for kommentarer.