Flash fiction – Isbjørnen

1-dsc_74250001

Engang i begyndelsen af dette år spurgte den dygtige oversætter, som har været i gang med romanen “Under landet”, om jeg også skriver flash fiction. Fortættet historiefortælling med så få ord som muligt.

Det gjorde jeg ikke, men det gør jeg nu. Til februar en gang udgiver online litteraturmagasinet SmokeLong Quaterly den første – på engelsk. De har retten til førsteudgivelsen, så derfor kan historien ikke skrives her.

Hvorfor skal alting gå så hurtigt, tænker du måske. Hvorfor så kort. Er det for at fedte for tidsånden?

Næppe, må svaret være – flash fiction er en ældgammel fortælleform. Æsops fabler for eksempel, er ganske korte historier, der rummer evnen til at gemme eller afsløre en længere. Op gennem de seneste århundreder har de korte korte tekster været en del af adskillige udgivelser.

Til det engelske litteraturmagasin er der en grænse på 600 ord, men flash fiction kan være alt fra få ord til 1500 stykker. Det interessante er at skære fortællingen så skarpt, at fyld er væk, men de indre billeder overstiger ordene. Hvis du forstår.

I anledning af alting får du her en flash fiction vinterhistorie:

Der er ingen sne i luften. Men sådan er der så meget, som ikke er. Mere. Ingen bløde sammenrend af iskrystaller. Ingen skarpe stik fra de kantede. For meget udsyn i mangel på klarsyn.
De store trædepuder er forrevne af underlagets sten og af vandringens længde. Der er blevet kortere imellem aftrykkene i gruset. De har mistet både bredde og dybde. Tidens fylde har taget isbjørnens. Den står ofte stille. Ikke rådvild, bare træt. Træt til døden. Da den når dertil, synker kroppen sagte mod jorden, og dyret ligger som et hvidt monument over et brunt kontinent. Hyldesten bliver kortvarig, da en rejsende kommer forbi. Han skiller pelsen fra det sparsomme indhold, slynger skindet om sig og fortsætter mod hjemmet. I vintermørkets stjernelys kan hans far akkurat få sigte på den truende bjørnesilhuet. Behovet for slædehunde er forsvundet sammen med isen, og faderen beslutter sig for anden bortskaffelse. Så kom du alligevel hjemmefra, siger han og skubber liget ud over klippen, der hvor brændingen er hårdest.

Glædelig december🙂
Lone

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.

2 svar til Flash fiction – Isbjørnen

  1. ilsearanti siger:

    Antydningens skarpe kunst. Og jeg husker pludselig “Requiem” af Peer Hultberg, som står i min reol. En tyk bog fyldt med korte tekster. God skrivelyst.

  2. Niels Kaslov siger:

    Jeg tror, jeg forstår.
    Du forstår i hvert fald, at skære dine fortællinger skarpt, så de indre billeder overstiger ordene.
    Jeg nyder altid at læse dine fortællinger, både romaner og de daglige nyhedsbreve.
    Denne er fantastisk og tankevækkende. En uhyre spændende og udfordrende genre.
    God jul til dig og Søren også.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s