Ude i vores bryggers ligger 3 hunde. De er ikke perfekte, langt fra, men vi holder meget af dem alligevel. De er alle sammen nogen, andre ikke længere kunne have eller ville have, og derfor er de af uransagelige grunde endt som fodvarmere her i huset. Nogle gange er omstændighederne sådan, at noget må opgives. Noget får lov at møde sit endeligt, og andet ender som second-hand hos sådan nogle som os.
Af den grund var vi på tur i går. En elskværdig dame oppe i årene skulle flytte fra sit store hus og over i noget mindre. Hendes hobby var haven, hvilket havde ført hende til at plante en vinmark. Ikke noget stort men omtrent 60 planter med en alder mellem 7 og nok 10 år.
Ikke desto mindre var det i overkanten til altankassen i det fremtidige rækkehus. Beskeden fra ejendomsmægleren var enkel ved første besigtigelse – det der skal væk. Og det er det nu.
De fine, følsomme vinstokke er nu på vej til en ny tilværelse her på gården, hvor de skal bruges til at skabe liv, læ og glæde for sommerrestaurantens gæster oppe langs den store trælade.
De år, hvor vejrguderne vil, skal de skønne druer supplere i vineriet og lave en lille slat særlig hyggelig vin, der naturligvis skal nydes årene efter i skyggen af planterne.
Kom selv ud og mærk efter til sommer. Det her bliver, som det meste andet i livet man giver lov, noget helt særligt!
Søren Sørøver – med feltspade og ømme skuldre
Pingback: Noget at støtte sig til | Beretninger fra et autentisk landbrug
Pingback: En nyplantning med håb | Beretninger fra et autentisk landbrug
Nogle gange er noget fint på den dejlige gode fine måde… 🙂 Det er det her… 🙂
“Ned ned” der rækker tunge er et herligt billede. Tak for lidt hundeinfo sådan lidt ad omveje.