Vil du hjælpe med at invitere?

1-dsc_84500001

Nu er nedtællingen til julemarkedet på gården begyndt.

Men det er også alt – vi tæller ned, men har endnu ikke haft tid til at begynde på forberedelserne.

Det klassiske mønster med at gøre en hel del under tidspres ser ud til at gentage sig år efter år.

Men hvert år ser det også ud til, at madmarkederne lykkes, og det er den daglige trøst, når vi føler os en smule bagud – det plejer at gå alligevel.

Og ingen kan se det, vi ikke nåede, bare der er mad og kage nok.

Som tidligere skrevet er der historisk mange tilmeldte stadeholdere, og vi håber inderligt, at der også bliver en god opbakning med mange gæster.

Du, dine venner, veninder, familiemedlemmer, kolleger, dit postbud, din skorstenfejer, din brugsuddeler og alle andre til hver en tid værdifulde mennesker er hjerteligt velkomne her på Brandbygegaard, Alrøvej 77, Odder, lørdag d. 10. og søndag d. 11. december kl. 11-16.

Vi glæder os sådan til at få besøg!
Lone

P.S. Du kan læse om alle stadeholderne og deres varer HER.

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.