Høst af urter til gin

1-dsc_86050001

Vores gin er blevet rost. Så meget at den og vi har fået helt røde ører.

Det forpligter – en del faktisk – så nu skal der leves op!

1-dsc_78060001

Derfor har vi, lige inden frosten kom, været i urterne for at høste til den næste vintage af Vinhusets ufiltrerede gin.

1-dsc_78650001

Tidligere på året blev kvanen gravet op med rod og det hele, skåret i stykker og frosset ned. At kvan er en kraftigt smagende bandit, er tydeligt for enhver, der har oplevet den på nært hold. Gåsen, kilovis af bær, griseslagene til rullepølsen, koteletterne o.s.v. det hele i den fryser smager nu af kvan. Og kan passende nydes med et grumme stort glas gin til.. Ja, sådan går det nu en gang…

1-dsc_79180001

I årets høst var desuden de fine blomster fra fennikelplanterne, bunker af vild mynte og ikke mindst citronmelissen, der gror vildt i vinmarken.

Sidder du nu og glæder dig, fordi du var ved at trimle ned af stolen af begejstring over den første årgang af vores gin og håber på, at vi laver mere af netop den, må jeg skuffe dig.

1-dsc_78370001

Tanken er netop, at årgangene ikke skal være ens. Så i stedet for at klamre os til den fine opskrift, vi endte med at lave sidste år, laver vi en ny. Målet er naturligvis at lave en gin, der er ligeså god, og det skal den nok også blive, men tanken er, at den skal afspejle årets gang på gården. De urter der har haft det bedst, set særligt sunde ud og har vokset ekstra godt, skal dominere årets gin.

Så den bliver årets gin og ikke bare vores gin.

1-dsc_78870001

Vi har ca. 40 flasker tilbage af den første årgang, og de skal række, til næste årgang er klar. Det kommer de ikke til, men det må så være en del af charmen. Andet er der ikke at sige til det.

1-dsc_79240001

Vi glæder os allerede til at campere foran den store kobberkedel og igen lave noget helt særlig gin til jer og os.

1-dsc_79450001

Søren Sørøver – med høj urteføring

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s