Kobber og zink – analyseresultater og rapportering til folket der spiser

Kobber og zink er livsnødvendige stoffer, som i de rigtige mængder er afgørende for at dyr, planter, mikroorganismer og mennesker trives. Men selv i forholdsvis lave koncentrationer kan kobber og zink virke giftigt, oftest fordi de erstatter andre metaller i de afgørende forbindelser, der kaldes enzymer. Enzymerne styrer en lang række processer i en menneskekrop, og hvis enzymerne ikke virker, som de skal, virker man heller ikke selv helt. Derudover fremmer kobber dannelsen af frie iltradikaler, og kobberoverskud medvirker til udvikling af neurodegenerative sygdomme som Alzheimers sygdom, Sclerose, Creutzfeld-Jakobs sygdom og Parkinsons sygdom – sygdomme der nedbryder eller omdanner vigtige centre i hjernen.

De to metaller findes naturligt i jorden. Mængden afhænger af geografien (jordbundsforholdene), nedbørsmængder og brugen af jorden. Tilførslen over tid kan ske via såvel kunstgødning som husdyrgødning. Nedbringelse af mængden finder sted, når afgrøder høstes og nedbør udvasker.

Kobber og zink tilsættes foderet til danske grise. Blandt andet fordi pattegrisene tages så tidligt fra deres mødre, opstår diarré og andre svækkelser eskaleret af stress. Kobber og zink hæmmer diarréudbrud hos pattegrise, men også hos slagtesvin, og virker således som vækstfremmer – grisene vokser hurtigere, når de ikke er hæmmet af mave-tarm-infektionerne og dødeligheden mindskes.
Der er magtfulde og økonomiske grunde til at fastholde det nuværende forbrug af kobber og zink, fremfor at ændre loven og sikre grisene længere diegivningstid og mere plads. Meget tyder på, at de relevante myndigheder som udgangspunkt varetager dansk svineproduktions interesser forud for sundheden for børn og voksne her i landet. Se evt. denne dokumentar fra DR1 her: https://www.dr.dk/tv/se/dr1-dokumentar-series/dr1-dokumentar-den-dag-penicillinen-ikke-virker

Igennem de seneste 40 år er den danske landbrugsjord tilført kobber og zink særligt via udbringningen af svinegylle, og der er en målbar øgning af stofferne i vores dyrkbare jord. Alene siden årtusindskiftet er kobberindholdet i jorden steget med 19 % og zinkindholdet med 24 %. Med hensyn til zink er nogle jorde allerede nu så belastede, at det, man kalder ”nul-effekt-niveauet”, er overskredet. Beregninger viser, at hvis denne form for (manglende) håndtering af svineproduktionens problemer fortsætter uændret, så vil vi i forholdsvis nær fremtid se en del flere hektar, der overskrider ”nul-effekt-niveauet”. Tidshorisonten er indenfor nuværende generationers levetid. Det er noget nær umuligt at tilbageføre et skadeligt niveau, fordi zink og tungmetallet kobber for en stor dels vedkommende bindes i jorden, og derfor er det helt afgørende, at vi får nedsat udbringningen.

Det store forbrug af kobber og zink i den danske svineindustri påvirker også andre end husdyrene og menneskene – såvel jordlevende som vandlevende organismer samt vildtlevende dyr, der afgræsser arealer, der udkøres svinegylle på.

Undersøgelser peger desuden på, at tilsætningen af kobber og zink til husdyrenes foder medvirker til udviklingen af antibiotikaresistente bakterier. Disse findes både blandt mikroorganismerne i jorden, blandt dem der fremkalder husdyrsygdomme og blandt dem mennesker rammes af eksempelvis svine-MRSA. Det er ekstremt bekymrende, at netop det erhverv, som står for et afgørende forbrug af antibiotika, kombinerer antibiotikatildelingen med kobber og zink.

Der er tre kilder til menneskers indtag af kobber og zink – vi spiser metallerne via planteafgrøder, vi spiser metallerne via animalske produkter fra husdyr der afgræsser marker eller får bragt foderafgrøder og endelig kan vi indtage metallerne via drikkevandet, særligt i områder hvor drikkevandsboringerne er påvirket af gylleudbringningen.

Kritikken i debatter, medier m.v. har mindst fire sider – dels er der den fortsatte udkørsel og ophobning af kobber og zink i vores dyrkbare jord, dels det påtrængende problematiske forhold, at tildelingen af mineraler fremmer antibiotikaresistens i bakterier, dels påvirkningen af levende organismer både i jorden og drøvtyggere der afgræsser bl.a. kornmarker over jorden, og endelig hvorvidt de stigende mængder i jorden afspejles i vores fødevarer.
I forbindelse med sidstnævnte har det været et kritikpunkt, at de officielle værdier for kobber og zink stammer fra analyser foretaget fra 1978 og fremefter. Et væsentligt formål med dette efterårs analyser var at indsamle tidssvarende data baseret på nutidige analysemetoder. Om de nye analyseresultater er direkte sammenlignelige med de gamle er vanskeligt at afgøre.

Herunder har du analyseresultaterne. K betyder konventionel vare og Ø betyder økologisk.

kobber-analyser

zink-analyser

I de gamle analyser var der ikke fokus på at sammenligne konventionelle fødevarer med økologiske. Når vi har valgt at gøre det her, er det fordi, en del af den økologiske landbrugsproduktion har taget en problematisk gødningsform til sig – den konventionelle svinegylle.

Der er forskel på svinegylle – fra staldanlæg med slagtesvin er indholdet af kobber og zink typisk lavere end fra staldanlæg med sohold og smågrise. Det skyldes, at de store tildelinger finder sted, når pattegrisene fravænnes (alt for) tidligt fra søerne, og deres mave-tarmsystem endnu ikke er klar til kraftfoderet. Den diarré, der følger med denne produktionsform, behandles med kobber, zink og antibiotika. I den økologiske svineproduktion skal grisene være ældre ved fravænning, og sammen med mindre smittepres udendørs er behovet for behandling lavt.

Om en økologisk fødevare f.eks. rugmel indeholder mere eller mindre kobber og zink end den tilsvarende konventionelle pose med rugmel afhænger således (også) af gødningstypen – er det udelukkende kunstgødning, slagtesvinegylle eller sogylle der er brugt? Den slags står ikke på emballagen, og for hver enkelt fødevare må man derfor antage, at resultatet kunne være anderledes, hvis varen kom fra en anden leverandør.

Fødevareprøver: Der er indsendt 28 prøver af fødevarer, 2 af hver type – en konventionel og en økologisk. Et enkelt prøvesæt er en undtagelse, det udgøres af hakket lever og hakket spæk. Det var ikke muligt at finde disse varer økologisk i dagligvarehandlen, derfor er der kun tale om konventionel lever og spæk. Den industrielt hakkede udgave blev valgt for at få et gennemsnit fra mange dyr i en enkelt prøve, fremfor det ene dyr en bakke med henholdsvis lever og spæk havde repræsenteret.
Kobber og zinkindholdet i fødevarerne er bestemt ved atomabsorptionsspektrofotometri.

Umiddelbart synes to analyser af hver fødevare som et lille antal til afklaring, men i den officielle fødevaredatabank, myndighederne forlader sig på, er prøveantallet ikke nødvendigvis højere. For eksempel ligger kun en enkelt prøve fra 1984 til grund for kobberindholdet i havregryn, for rugmel drejer det sig om 3 prøver og så er der andre varer som f.eks. svinelever, hvor værdien er et gennemsnit af knap 200 prøver.

Ét er niveauerne, noget andet er belastningen. Fødevarernes indhold skal ses i lyset af det daglige indtag, og det er selvklart mere problematisk med et højt indhold i basisvarer, end i fødevarer vi sjældent spiser. Det ville være rent gætværk at opstille en fiktiv kost, men som læser kan du ud fra tallene selv vurdere dit indtag, og eventuelt regne på hvor mange skiver rugbrød med leverpostej – den klassiske danske nationalmad – du, dit barn, eller andre har godt af.

kobber-diagram

For voksne er referenceindtaget (altså den anbefalede daglige tilførsel) 0,9 mg kobber for både mænd og kvinder og 9,5 mg zink for mænd, mens tallet er 7 mg for kvinder. For mindre børn er det 0,34 mg kobber og 5 mg zink. For mindre børn er det maksimale daglige indtag 1 mg kobber og 7 mg zink. De anbefalede daglige tilførsler varierer en smule alt efter hvilken fødevaremyndighed, der udstikker dem, men ovenstående er bredt gældende.

zink-diagram

I 2014 bestilte den Norske Videnskabskomité for fødevaresikkerhed en udredning om konsekvenserne af brugen af kobber og zink i svineproduktionen. Rapporten handlede om problemet bredt – om metallernes koncentration i afgrøder og fødevarer samt resistensudviklingen i bakterier. Konklusionen var, at en fortsat uændret gylleudbringning ville øge indholdet af henholdsvis zink og kobber med en faktor 6 og 3 i afgrøderne over de kommende 100 år med dertil hørende miljøproblemer for levende organismer. Indholdet af kobber og zink i kød, mælk og æg forventes ikke at stige til bekymrende niveauer, mens zinkbidraget fra vegetabilske fødevarer , især korn men også fra grøntsager, dyrket ved gødning med belastet svinegylle forventes at kunne overstige de anbefalede maksimumgrænser. En sådan eksponering vil være af helbredsmæssig betydning for mennesker. Hvad angår kobber vil det beregnede indtag for en gennemsnitsforbruger være under den øvre grænse for indtag, mens storforbrugere af korn og grøntsager (veganere og vegetarer) forventes at overskride grænsen i fremtiden. Et trist paradoks i en tid, hvor mindre animalsk forbrug er påkrævet.

Så er der jorden. Der er taget to jordprøver med ca. 300 meters mellemrum. Jorden har således omtrent samme egenskaber (bonitet). Den konventionelle jord har fået tilført svinegylle fra en stald med sohold/smågriseproduktion over en lang årrække. Den økologiske jord har ikke i nyere tid (12-15 år) fået tilført svinegylle. Ikke desto mindre er både kobber- og zinkniveau højere i den økologiske jord end i den konventionelt dyrkede jord. På den økologiske jord dyrkes grøntsager, der som tidligere nævnt ikke optager og dermed bortskaffer kobber og zink i høj grad. På den konventionelle jord dyrkes hvede efter hvede, og som det fremgår af analyseresultaterne bortskaffes en del af metallerne ved høst af kornet. Eneste tilførsel af næringsstoffer m.m. til den økologiske jord sker via gødning fra et økologisk husdyrhold, som fodres med økologisk korn. Af analyseresultaterne fremgår det, at der er et ikke ubetydeligt indhold af kobber og zink også i økologisk korn, som ofte er dyrket ved tilførsel af konventionel svinegylle.

I naturjorde er indholdet af kobber typisk 0,9 mg/kg og indholdet af zink 8 mg/kg.
I 1992 var gennemsnittet for kobber 7,7 mg/kg og 29 mg/kg for zink i agerjord.
I den økologiske jordprøve 2016 var der 14 mg kobber og 48 mg zink pr. kg.
I den konventionelle jordprøve 2016 var der 9,8 mg kobber og 44 mg zink pr. kg.

En ny gødningstype til økologiske landmænd lanceres nu. Det er et kød- og benmel-produkt, som stammer fra forbrændingen af afdøde (selvdøde og aflivede syge dyr) fra det blandede danske landbrug. Det vil sige grise, heste, får, geder, høns, kyllinger, køer, kalve m.fl. Produktet får et fremstød til vinterens store landbrugsmesse Agromek. Den nye gødningstype indeholder rester fra dyr, der er fodret med bl.a. GMO-soja, antibiotika og en lang række konventionelt dyrkede råvarer med dertil hørende rester af forskellige sprøjtegifte. En tur i krematoriet gør næppe asken økologisk.

Herfra skal lyde en indtrængende opfordring til, at det økologiske landbrug siger nej tak til at aftage flere affaldsstoffer fra konventionelt dansk landbrug. En udvanding af de økologiske værdier ligger lige for.

Det er vigtigt at fastholde økologisk landbrug som målet – hverken bierne, menneskene eller den øvrige biodiversitet kan tåle de stadigt stigende niveauer af miljøgifte, og eneste farbare vej er at dyrke uden brug af gift. Det er mindst lige så vigtigt at fastholde økologiens troværdighed.

Danmark adskiller sig på nogle områder en del fra de lande, vi ofte sammenligner os med. Vi bor i ét af de mest landbrugsintensive lande i verden, og vi har en svineproduktion pr. indbygger, der er bemærkelsesværdig høj. Det betyder, at vi som befolkning er udsat for sprøjtegifte og miljøgifte m.m. fra svinegyllen i et sjældent set omfang. Vi ser det bare ikke – giftstoffer, tungmetaller og antibiotikaresistente bakterier er ikke synlige for det menneskelige øje.
Det er vigtigt at gøre måden, vi bruger den danske landbrugsjord på, til et folkeligt anliggende. Et forståeligt folkeligt anliggende. Fordi det er os som befolkning, der skal leve af netop den jord. Det skal generationerne der kommer også. Blot fordi man som landmand ejer et stykke jord, ejer man ikke samtidig retten til at forgifte hverken jorden eller de underliggende grundvandsstrømme.

Der er kun én brugbar løsning på problemet – vi skal holde op med at have grise under forhold, som gør dem syge. Hverken grisene eller vi kan tåle det.

Folket – det er os alle
Søren & Lone

Kilder:
http://www.efsa.europa.eu/sites/default/files/efsa_rep/blobserver_assets/ndatolerableuil.pdf
http://dce2.au.dk/pub/SR159.pdf
http://www.english.vkm.no/dav/3b1b6769dd.pdf
http://frida.fooddata.dk/bv/?F%C3%B8devaredata_dokumentation
https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=176969
https://www.efsa.europa.eu/en/topics/topic/drv
https://www.anses.fr/en/content/population-reference-intakes
https://fnic.nal.usda.gov/sites/fnic.nal.usda.gov/files/uploads/recommended_intakes_individuals.pdf
http://landbrugsavisen.dk/mark/daka-vil-s%C3%A6lge-benmels-g%C3%B8dning-til-%C3%B8kologer
http://www.nmkl.org/index.php/en/liste-over-nmkl-metoder
http://politiken.dk/oekonomi/2050/groen_omstilling/ECE3453541/partier-overvejer-at-tillade-flere-sproejtemiddelrester-i-grundvandet/

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.

10 svar til Kobber og zink – analyseresultater og rapportering til folket der spiser

  1. karen keinicke siger:

    Kære Lone og Søren
    TAK igen for jeres ihærdighed og indsats, den er bare prisværdig. Det gavner os alle sammen. Jeg vil videresende denne mail til dem jeg holder af og bede dem videresende den igen!!!
    Nu har vi kun principlandbrugene med helt egne systemer af egen dyrkning af foder og intet tilført udefra, at glæde os over. Samt de tiltagende små og større biodynamiske landbrug, som vinder frem. Nu planlægger vi at flytte i biodynamisk bofællesskab m. 7,7 ha. v. Faaborg :o))
    Men Lone, du har sagt det før. Kontakt de økologer du handler hos og få viden om netop deres måde at dyrke og gøde og behandle deres dyr på. Så har du sikkerhed for dine valg af fødevarer. Når vi er mange som gør det på den måde, så rykker det, trods alt.

  2. Torben Stæhr siger:

    Tak for jeres indsats.
    Der er dog noget jeg ikke forstår:
    Du skriver: “..Det er noget nær umuligt at tilbageføre et skadeligt niveau, fordi zink og tungmetallet kobber for en stor dels vedkommende bindes i jorden..”. Hvis det bindes i jorden, hvordan kan det så komme ind i grøntsagerne?
    Et andet spørgsmål: Du skriver: ” På den økologiske jord dyrkes grøntsager, der som tidligere nævnt ikke optager og dermed bortskaffer kobber og zink i høj grad”. Hvordan kan økologiske gulerødder så have et langt højere indhold af metallerne?
    mvh
    Torben Stæhr

    • Lone Landmand siger:

      Hej Torben – tak for din besked.

      Til det første spørgsmål findes svaret i formuleringen “for en stor dels vedkommende….” for en mindre dels vedkommende bindes zink og kobber i grøntsager og andre afgrøder.

      Til det andet spørgsmål – hvis du mener, hvordan økologiske gulerødder kan have et højere indhold i forhold til konventionelle gulerødder – ligger svaret i en anden formulering: “Om en økologisk fødevare f.eks. rugmel indeholder mere eller mindre kobber og zink end den tilsvarende konventionelle pose med rugmel afhænger således (også) af gødningstypen – er det udelukkende kunstgødning, slagtesvinegylle eller sogylle der er brugt? Den slags står ikke på emballagen, og for hver enkelt fødevare må man derfor antage, at resultatet kunne være anderledes, hvis varen kom fra en anden leverandør.”

      Hvis du med spørgsmålet mener, hvorfor gulerødderne fra den økologiske dyrkning overhovedet indeholder kobber og zink i målbar grad, er svaret som til det første spørgsmål – alle afgrøder optager en vis del af metallerne, der er blot forskel i absorptionen, og korn tager mest til sig under dyrkningen, som det fremgår af analyseresultaterne.

      Alt godt herfra
      Lone

      • Helle siger:

        Ikke for at være insisterende, men er det tilladt for biodynamiske landbrug at bruge konventionel gylle som gødning? For det ville jo vel have en stor indflydlelse på mængden af zink og kobber?

      • Lone Landmand siger:

        Undskyld manglende svar Helle! Biodynamiske landmænd bruger ikke konventionel svinegylle.

        God nat herfra
        Lone

  3. Helle siger:

    Hvis man køber f.eks. kød og korn fra biodynamisk landbrug, kan man så gå ud fra, at der ikker er brugt konventionel gylle? Tak for indsatsen.

  4. finn birkholm-clausen siger:

    Kære LOne og Søren.
    Godt I gider. Uden jer stod det jo slemt til. Nu kan jeg bare opfordre Fødevarestyrelsen til at opdatere prøver for Kobber og Zink i stedet for at gå Svineproducenternes ærinder.

  5. pia hansen siger:

    Tak for jeres store indsats.

  6. cookvalley siger:

    Åhhh, hvad gør jeg så nu? Fantastisk artikel og stort, gennemført researcharbejde, men hvad gør man så, som almindelig forbruger?

    • Lone Landmand siger:

      Man kan boykotte konventionelt dansk svinekød – både for dyrenes, ens egen og medmenneskenes skyld. Derudover kan man spørge og forholde sig til dyrkningsmetoden, hvor man handler ind. F.eks. i en mail til din dagligvarebutik, til din lokale producent (hvis du har sådan én) o.s.v. At sprede viden er også en vej🙂

      Mange hilsner fra
      Lone

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s